Vaccination en forudsætning, eller!?

Materielt lavement!!!!

… I overført betydning er det, hvad vi i denne tid gennemgår. Det er simpelthen en skide god proces og man burde gøre det noget oftere. Min mor fortalte mig engang, at hun én gang om året rydder op i sit tøjskab, og det hun ikke har brugt det sidste år, SKAL hun give videre! Det er åbenlyst ikke sket i mit skab de sidste mange år. De eneste der gør det hos os er ungerne og det har en naturlig årsag – vokseværk! Jeg fandt faktisk en kjole som jeg købte i 2008, sidste gang jeg besøgte Thailand. Den har i hvert fald ikke været på det seneste år, men hver gang jeg har set den, har jeg tænkt; det kunne jo være jeg fik lyst til at have den på igen. Den er derfor røget i posen til genbrug nu, sammen med en masse andet. Spørgsmål som: Hvilket tøj bruger jeg mon ikke om et år? Leger børnene stadig med Lego Duplo, når vi kommer hjem? Har vi behov for at beholde alle vores cd´er, som alligevel har ligget i kælderen i en kasse det sidste år? Alt det og meget mere tager vi stilling til i denne tid. Efterhånden som vores kælder er blevet mere og mere tømt, er det gået op for mig at én af de etiketter jeg kan sætte på mig selv er samlertypen. Min morfar var også samlertypen. Det må være her jeg har det fra. Jeg husker tydeligt mine weekender hos mine bedsteforældre sammen med mine kusiner. Når vi tog på genbrugsstationen (som dengang hed lossepladsen) med ham, fik vi altid lov til at vælge én ting fra containerne. Dengang var det jo en form for tag selv bord, et overflødighedshorn af fantasifuldt legetøj. Vi tog det med hjem og brugte flere timer på at lege med det og alt det andet som morfar havde samlet i sin garage. Det var nærmest en slags pandoras æske. Der var ligesom altid noget nyt og spændende at gå på opdagelse i. Det var en fantastisk tid. Nu er vi så i gang med vores oprydning, og det er så fedt at man har tid og lyst til at tage stilling til det hele. Hermed min første anbefaling på denne blog, lige meget om man som os sælger alt, hvad man ejer eller man blot lejer ud. Få sorteret ud inden I tager afsted! Så er der endnu mere plads til det åndelige lavement, der helt sikkert også venter forude, når man får tid til at mærke hinanden på en mere intens måde.

Der er snart kun en måned til vores rejse. Lige nu holder vi ferie i det danske. Os, vores campingvogn og to andre vennepar med deres vogne. Hvad der var angstprovokerende, måske endda et utænkeligt tankeeksperiment for tre år siden er nu blevet en del af vores liv – en campingvogn! Her kan vi nyde Danmark, og det har jo også sin værdi. Meeeen da vi gik ned på stranden her til aften for at nyde vores medbragte aftensmad iført fleecetrøjer og lange bukser for ikke at komme til at fryse, fortalte Sune mig, at han tidligere i dag havde tjekket vejrudsigten for Koh Tao, helt sikkert en af de dejlige øer vi skal besøge, og temperaturen der var 27 grader både nat og dag. Da blev jeg bare en lille smule mere bekræftet i, at det vi gør er det rigtige. Jo jo, Danmark er dejligt og jeg er altid blevet bekræftet i det, de gange jeg har rejst i længere tid. Men den følelse jeg har nu vidner nok om, at nu er det er på tide at komme ud af landet igen. Jeg føler mig så afhængig af sommeren, når den så endelig kommer eller i værste fald udebliver! Tilbage til strandhistorien. Vi kom derned, sad og spiste, maden knasede på charmerende vis, da sandet føg omkring os. Bagefter gik Sune med ungerne ned til vandkanten og kastede sten i vandet. Dér sad jeg så og forestillede mig, at det hele lige om lidt bliver til virkelighed. Det kunne være på en sandstrand på Koh Tao. Det gjorde mig i den grad rørt og jeg fik et lille sug i maven af spænding.

Jeg prøver at være bevidst om, at der pludselig kan komme tanker som; er det nu en god ide at rejse så længe? Kan børnene klare denne tur? Var det smart at sælge huset i Roskilde? Men efterhånden som vi nærmer os, tror jeg mindre og mindre på, at disse tanker kommer til at fylde særligt meget.

Nyd den danske sommer.cropped-bild15

Nana

   

1 kommentar

  • Mie

    Hejsa… Faldt over din blog ved en tilfældighed og vil bare sige at det er det helt rigtige I gør…. For et år siden tog min mand og jeg den samme beslutning og flyttede med vores to lyshårede poder på 2 & 3 år til Saudi Arabien… Det er meget grænseoverskridende og skræmmende at sige farvel til al det trygge og velkendte. Men jeg lover dig det er det værd. Det sammenhold man får som familie er unikt.. Og det er vores livs eventyr og vi er så heldige at gå liv til at opleve det sammen. En god ide er at lave en bog med billeder af familie, venner og trygge steder… Jeg printede nogle sider med flere billeder på og laminerede dem. På denne måde kan børnene mindes og huske det “det derhjemme” Ha’ en fantastisk tur og oplevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaccination en forudsætning, eller!?