Note til mig selv

Terror skal ikke holde os tilbage – eller skal det?

Argh… Lige som vi havde tid til at begynde at fordybe os i vores rejse, så sker det! Bombe i Bangkok, 21 dræbt og endnu flere sårede. 4 km fra det hotel som vi har booket, og endnu tættere på MBK, det shoppingcenter, hvor jeg havde forestillet mig, at vi skulle have købt klapvogn til Carlson. Vi har selvfølgelig besluttet os for at tage af sted alligevel og hvis man ser lidt kynisk på det, så er chancerne for, at det lige sker dér igen meget lille. Vi har dog kortet vores dage i Bangkok ned til tre dage i stedet for fire, og så har vi nu besluttet, at vi tager til Koh Samui, Koh Pagnan eller Koh Thao. Øer, som ligger lige ved siden af hinanden. Her forestiller jeg mig, at vi bruger et godt stykke tid. Vi ved endnu ikke, hvor vi præcis slår os ned, men i september er det bedst at være på denne side af Thailand. Jeg glæder mig helt vildt til at vise børnene den ene bountystrand efter den anden. Måske skulle vi lade det være op til vores læsere at foreslå, hvilken af de tre øer, vi skal starte på. Ja, det tror jeg! Hvad synes I? Hvor skal vi starte og hvorfor? På vores blog vil vi gøre meget ud af at beskrive de destinationer, som vi skal til. Jeg vil gøre meget ud af at forklare, hvorfor vi har valgt dette, og hvordan det så er. På den måde kan jeg forhåbentlig hjælpe andre til at gøre det samme, bare endnu lettere. Vores budget for året er 200.000 kr., så derfor spiller prisen for boliger også ind undervejs. Det gode ved Thailand er, at et såkaldt long stay er ophold over 14 dage. Allerede dér vil der være penge at spare, hvis man venter med at finde sin bolig, til man er der. De er meget forhandlingsvillige i Asien.

Afsked og afvikling

I lørdags sagde Sune og jeg farvel til det hus, som vi har boet i, i 5½ år. Det er vores første hus, som vi har købt sammen og det er her, at vi startede vores liv som forældre. Roskilde har været fantastisk for os. Hyggelig, provinsiel, tæt på København, vandet og skoven. Roskilde kan virkelig anbefales også selvom vi ved, at vi ikke kommer tilbage dertil. Det var meget vemodigt at gå rundt i huset den sidste uge, men der var samtidig også rigtig meget læring i det. Det er utroligt, hvor meget man bilder sig ind, at et hus kan betyde, og det er gået op for mig, at vi har tillagt det meget større betydning, end det efterfølgende har fyldt. Jeg kører til Roskilde hver dag frem til fredag, og jeg tænker slet ikke på huset, vejen eller Roskilde som vores by, som jeg gjorde for en uge siden. Alle menneskerne omkring tænker jeg på og er spændt på, hvor mange vi skal se, når vi kommer hjem igen. Børnenes farvel blev ligeledes meget kort. Da vi sad i bilen og drejede ud fra ”vores” vej, og det gik op for mig, at det var nu, de skulle sige farvel. Med den mest rolige og upåvirkede (så upåvirket som den kunne være i denne situation) stemme sagde jeg: ”Så børn, nu skal i vinke farvel til Søndervang.”

”Hej hej Cirkus Søndervang,” var alt hvad der blev sagt!

image

Ungerne sover sammen i campingvognen og det er som om de sover allerbedst, når de rører ved hinanden.

Efterfølgende har der ikke været noget. Sune og ungerne er lige nu alene i dagtimerne fordi, at jeg stadig arbejder. I går snakkede Vilma og Sune om Søndervang og Sune benævnte den vores vej. Ret hurtigt sagde Vilma bestemt: ”Vi har altså ikke nogen vej mere, far!” Vi må konkludere, at (vores) børn er mega omstillingsparate, måske fordi vi har forberedt dem på det så længe? Det er i hvert fald rigtig bekræftende. Her gik vi og havde dårlig samvittighed over vores manglende hensynstagen til børnenes farvel, og så synes de bare, at det vi er på vej til er meget federe.

”Når I synes det er verdens bedste idé, så synes jeres barn det også. Så er det lige meget hvad, der har været før, det bliver bare et godt minde.” Det var den sætning vi fik med os, da vi flyttede Vilma til en ny børnehave. Efter den sætning var vi ikke i tvivl. Det samme gør sig gældende her og lige nu.

På fredag siger jeg farvel til alle mine skønne unger på skolen. Spændende, hvordan det bliver. Endnu noget kontrol som skal afgives. Ingen er uundværlige og det bliver garanteret skide godt med den nye lærer. Hun er i hvert fald rigtigt sød, dygtig og kompetent og har allerede imponeret ungerne.

På lørdag kl. 13.00 tjekker vi ind i lufthavnen og smutter af sted. Jeg glæder mig sådan til at lande i Bangkok og håber af hele mit hjerte, at flyveturen med ungerne kommer til at gå godt. Terror eller ej. Intet kan holde os tilbage for vores livs rejse!

Én dør er nu blevet lukket og en ny venter på at blive åbnet. Vi er klar. Rygsækkene er pakkede og vi skal nu kun sove tre gange før, at vi skal åbne den nye dør.

Nansen

 

   

3 kommentarer

  • Christina Marquardsen

    Rigtig god rejse alle sammen. Glæder mig til at læse om jeres rejse. Tager hatten af for jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg ville starte på Koh Samui. En bountyø der dig har alt og hvor man gennem samui estate kan langtidsleje ret billigt og med mulighed for at udforske øerne inden man beslutter hvilken en af de andre små øer der skal afprøves Rigtig fantastisk dejlig tur.! Vi er SÅ misundelige

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Note til mig selv