Paradokset: At flygte

”Hvorfor går dagene egentligt så hurtigt i Thailand, mor?”

IMG_1039            Nu skete det. Forvandlingen. Vi røg fra andet gear og ned i første. Utroligt, at det næsten skulle tage fire uger før, at det gik op for min hjerne, at jeg ikke har noget praktisk jeg skal. Ikke sørge for mad, oprydning, at få børn ud ad døren, nå på arbejde og vaske tøj. Jeg har haft en uforklarlig uro i kroppen. Som om at jeg hele tiden søgte det gamle liv og alt dets praktik. Skræmmende og dejligt at mærke at det er væk nu.

Børnene har ligeledes fundet ud af, at de har deres forældre på fuld tid. Denne rolige sindstilstand, hvor mor og far ikke skal alt muligt praktik hele tiden er forløsende for os og dem. Sætninger som: ”Jeg skal lige…” eller ”Det vil jeg rigtig gerne, når jeg har…” blev dagligt brugt hos os. Det er så skønt, at de stort set ikke eksisterer hernede. Vi har haft dage, hvor vi bare har hygget på værelset, fordi solen har skinnet for meget eller fordi, at det har regnet. Det var i disse dage, at det gik op for os begge, at det er sådan her, det er og sådan her det bliver. Vi skal skabe vores nye hverdag og putte præcis de ting ind i den, som vi vil.

Lige nu er vi begyndt at lære at tegne. En ting vi begge både Sune og jeg har haft lyst til at fordybe os lidt mere i. Jeg har altid været god til det med hjerter, stjerner og blomster, men da pigerne begyndte at kræve prinsesser og Carlson diverse biler, så skulle jeg lige..! Nu er vi i skarp træning og forventningerne er tårnhøje.

IMG_1026

Og hvad har Koh Chang så budt på?

Vi har boet på Coral Resort i alle 13 dage. Her er alt, hvad vi kan ønske os, og det er nemt at komme rundt herfra. Vi besluttede ret hurtigt at lege et par scootere for at komme rundt på øen. To scootere blev dog ret hurtigt til én, da vi så, hvor mange thaierne reelt kunne proppe på deres scootere. Konkurrencemennesker (nogle vil sige ansvarsløse og nærige) som vi er skulle vi lige prøve at se, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det, og nu kører vi rundt alle sammen på én scooter. Luna står forrest, Carlson sidder på sædet foran Sune, Vilma bag ham og mig som rosinen. Det er simpelthen så hyggeligt, og vi får mange anerkendende blikke, smil og vink fra thaierne. Det er som om, at vi er lidt mere loose hernede, mere afslappede og jeg ved ikke om det er godt eller dårligt, men vores daglige aftentur på vores scooter i jagten på en ny restaurant er bare så hyggelig og symbioseagtig.

 

Ingen elefantø uden elefantridning. Vi læste om en elefantlejr, der hedder Ban Kwan Chang, hvor de passer ekstra godt på elefanterne, naturen og sammenspillet imellem disse. Vi er vilde med ildsjæle og dyrevelfærd (så godt som det nu bliver med dresserede elefanter) og her lever elefanterne naturlige omgivelser og står ikke opstaldet, som andre steder. Her kunne vi fodre dem, bade med dem og ride på dem. Vi valgte at gøre en tur ud af det og selv køre derud. Vi havde på fornemmelsen at der var noget at spare. Ganske rigtigt. Hvis man vil rejse billigt rundt og spare penge, så er det på ture som det her, at man gør det. Fra at skulle betale 6.000 baht (1.200 kr.) skulle vi pludselig kun betale 1.800 baht, (360 kr.), bare fordi vi selv tog derud. Jeg vil også sige, at de hårnålesving der er her på øen er ikke noget man lige skal kaste sig ud i, hvis man har tendens til dårlige nerver. Vi klarede det både op ad bakkerne og ned igen, her dog med to scootere.

IMG_1138Vi ankom til det som skulle være campen og blev mødt af en pige på 1 år der stod og legede på en veranda. Vi er på øen i low season, og de var tydeligvis ikke klar på besøg. Samtidigt var de vist ikke vant til, at turisterne selv kom trissende. Vi kunne ane nogle mænd, der lå i hængekøjer bag huset og pigen, og dem gik vi op til. Da vi kom igennem busken, var vi åbenbart inde i elefantcampen, altså inde hos elefanterne og to meter væk fra os stod der en elefant og nød sin frokost. ”Årh, den er kæmpe mega stor”, sagde Carlson. Jeg ved ikke, om han mente elefanten eller den gigantiske lort der lå ved siden af ham! Vi prøvede at henvende os til mændene: ”We want elefant riding, please?” (det er sådan, at vi snakker hernede – jo færre ord des bedre). Helt upåvirkede pegede de i retning af en træbygning. Og så så man os med tre børn, liste (af en eller anden uforklarlig årsag) igennem elefanternes frokostpause, imens vi prøvede at undgå de håndboldstore elefantlorte overalt. Vi kom frem til en kvinde og hun råbte noget, der fik mændene i gang. To elefanter blev hurtigt gjort klar til os. Afsted med os. Det var en fantastisk oplevelse for os alle at mærke huden, og de ståltrådstykke hår på ryggen. Vi red af sted ud i junglen og blev båret igennem vandløb og bakket terræn. Sjovt at forestille sig, at man engang har brugt det som transportmiddel. Virkelig stærkt, men også virkelig langsomt og gyngende! Det var en dejlig oplevelse og pigerne var meget spørgelystne under hele turen. Mahouten (elefantchaufføren) prøvede så godt han kunne at besvare alle vores spørgsmål. Som kronen på værket fik børnene lov til at fodre dem og vi fik lækker frisk frugt og køligt vand inden vi kunne vende scootersnuderne hjemad igen.

IMG_0958

Selvom vi ikke endte med at bo på White Sand Beach, som ligesom er dér, hvor de fleste turister kommer, så skulle det opleves. For meget larm og dyr mad, ikke noget for os. Vi har ligeledes været på Lonely Beach, som er backpackerområdet, syd for vores strand og det var virkelig hyggeligt. Her kan man bo i en bungalow for 150 baht om dagen (30 kr.). Det indebærer samtidig også, at du er villig til at dele rum med kakerlakker, gekkoer, myrer og andet kryb, og dér sætter jeg grænsen. Men så er der tale om en billig rejse! Det var sjovt at mærke, at selvom vi er backpackere, så er vi det jo bare alligevel slet ikke som dem. De er på en helt anden måde nede i gear, nærmest frigear og man kunne næsten se stressen i deres øjne, da vores børn begyndte at lege katte efter aftensmaden på den hyggelige strandcafe vi havde fundet. Børnene var ligeglade, vi var egentlig også ligeglade og til sidst var alle ligeglade. Dejligt sted og lækker stemning

Helt syd på vestkysten ligger en hyggelig lokal fiskerby. Hyggeligt sted og ikke så turistet. På vej til denne by blev vi pludselig stoppet. Midt på vejen sad nogle vilde aber og kiggede på os. De havde ikke i sinde at flytte sig, de var faktisk ret ligeglade med vores tilstedeværelse så det ud til. Jeg ved ikke helt med de dér utilregnelige aber, så vi holdt os på afstand og kørte stille forbi dem. ”Er de heller ikke i bur når de sover, mor?” J

IMG_1169foto 2

Ud over det så er dagene gået med pool, hygge på værelset, skolelege, billege, kortspil og tegning. Pigerne er blevet rigtig gode venner og Carlson får altid lov til at være en del af deres leg. På en eller anden måde formår han altid at få integreret en bil i deres prinsesse-/gymnastik-/ eller hulelege, og så er han glad. Det er fedt at overvære deres dialoger. Det må være genialt (og hårdt) at være pædagog, og man må grine mange gange i løbet af en dag, med sådan nogle omkring sig.

IMG_1224

 

IMG_1198

 

 

 

 

Alting har en ende, som Shubidua så smukt fastslår. Det har Koh Chang også for os. De sidste par dage har været meget regnfyldte og blæsende. Selvom det er hyggeligt og stadig varmt nok, begrænser det os lidt i at komme ud, hvis vi pludselig får lyst. Vi tager derfor videre herfra i morgen. Det lykkedes os igen at spare penge på at klare booking af bus tilbage til Bangkok selv. I Bangkok skal vi mødes med Sunes forældre, som kommer ned og rejser rundt med os i nogle uger. Bangkok bliver et kort visit denne gang, vi har nemlig allerede booket togbillet videre til Chang Mai den 21. september. Her ved vi, at vi alle skal bo sammen i et AirBnB-booket hus i den første uge. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Chang Mai, hvad der for mig var en af de hyggeligste byer i Thailand, da jeg sidst rejste rundt.

Søde Luna:

IMG_1057”Jeg ved ikke, hvorfor dagene går så stærkt i Thailand, men det er rigtigt, sådan føles det”. Det er et faktum. Nu er der allerede snart gået en måned. Vi må bare nyde så meget så muligt og håbe, at tiden begynder at gå bare lidt langsommere.

IMG_1176

Nyd efterårsvejret derhjemme, så vi nyder det her, med bare maver og badning i regnen.

foto

   

7 kommentarer

  • Pernille

    super dejligt at kunne følge jer 🙂 lyder og ser helt fantastisk ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hej alle !
    Jeg har talt med Ole i dag, han sagde at jeg kunne følge jer her og at de var på vej ud til jer jeg har tænkt mig at læse med det lyder hyggeligt og spændende. Kh Pia fra Slagelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benja

    Har sommerfugle i maven af dine beretninger Nana. I forstår at leve livet. Benja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Kære søde Nana + familie,
    Hvor ser det bare virkelig dejligt ud
    Jeg behøver ikke engang spørge om I hygger jer, fordi det lyser bare ud af alle billeder.. Så dejligt…
    Hils mange gange.
    Glæder mig til at følge med herhjemme fra DK ✌️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hehe.. Nej du har helt ret det både ser og er dejligt.. Vi nyder det virkelig i fulde drag. Dejligt at du følger med:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Paradokset: At flygte