I shit you not: Følelsesporno

Tid til tanker

 

IMG_2909 (1)

Mange af jer som læser med har måske et ønske om engang at gøre det samme, eller noget lignende, og vi vil rigtigt gerne inspirere. Som udgangspunkt kan jeg kun sige: GØR DET! Den grundfølelse man har i kroppen er god og kun til gavn. Det giver en ro at sætte sit liv på pause for en tid, for i virkeligheden går man ikke i stå herude. Der bliver bare plads til at tænke en masse nye tanker. Inden vi tog af sted kunne tanken om at skulle være sammen med børnene 24 timer i døgnet godt være lidt angstprovokerende. Lyder det mærkeligt? Flere har også sagt det samme inden vores rejse. De ville aldrig kaste sig ud i det, fordi de vidste, at de ikke ville have lyst til at forlade deres arbejde så længe eller forlade deres naboer, børns relationer og institutioner. Og så den vi selv havde: Kunne man holde sine børn ud så længe på fuld tid? Når jeg sidder her med alt på afstand, så tænker jeg på, hvor træt jeg er af, at vores samfund dikterer vores levevej i så høj grad, som tilfældet er. Hvis der nu bare var mere plads til at reflektere lidt i dagligdagen… Måske er det kun mig, men det vil jeg i hvert fald gerne finde tid til, når jeg kommer hjem.

IMG_4701

Indgangen til vores hus.

Vi snakker meget om, hvor meget værdi vi tillægger et hus i Danmark. Det er vigtigt for os, hvordan det ser ud, om vi har de rigtige møbler og de rigtige hylder og de rigtige billeder på væggen, om huset er stort nok, om børnene kan få hvert sit værelse osv. Vi valgte at sælge vores hus. Ikke kun på grund af rejsen, men mest af alt fordi det var alt for lille til os (98 m2). Børnene skulle dele værelse og der var ikke plads nok. Eller hvad? Hvornår er et hus for lille? Skal ungerne have hver sit værelse og hvad i øvrigt med det bryggers, som jeg altid har drømt om!? Det hele er så uendelig ligegyldigt herude, og jeg håber simpelthen så meget, at vi kan tage alle de tanker og følelser, som vi har lige nu og putte ned i en sæk. Fylde flere i undervejs og når vi så kommer hjem, så er vi klar til at købe et eller andet med alle de nye tanker og følelser for øje selvfølgelig… Måske en skurvogn? Der kan jeg vel også proppe min Kähler-vase ind (elsket og hadet blandt befolkningen og jeg er bare vild med striberneJ). Vi får sat tingene i perspektiv, i mødet med andre kulturer. Her i Sydøstasien er det helt anderledes. Skallen (boligen) er ikke vigtig for dem på samme måde. Så længe de har noget at bo i, en eller anden form for tag over hovedet, for det meste palmeblade, så fungerer det. Så står deres tv måske ude i en form for fællesstue, som ofte er bygget op af pæle, presenning og flere palmeblade, hvor det er allemandseje. Forleden aften var jeg ude at gå en tur for at nyde stilheden og stjernerne og kom forbi et hus med en udestue (altså som i UDE-stue). Der sad vel 10-12 mennesker og så en fodboldkamp, i øvrigt Vietnam-Thailand (gæt hvem jeg holdt med). Inde bagved gik moren til og fra deres private rum, som vel har været 12 m2, mens deres åbne stue var omtrent 50 m2. Det virker bare ikke som om, at de bruger særlig meget energi på den dér skal, og det synes jeg på en eller anden måde er meget inspirerende.

Men hermed er det også tid til min første advarsel (aner ikke om der kommer flere af slagsen). Med alle de tanker og al den zen, som de sidste fem dage har givet mig og os, så ved jeg allerede nu, at det bliver svært, at rejse hjem igen. Det at vågne hver morgen og sige: ”Hvad har vi lyst til i dag?” og så gøre det, er en gave. Men er det måske fordi det er en begrænset tid, jeg ved det ikke! I hvert fald er jeg glad for, at vi kun har været af sted i to måneder og at der stadig er lang tid tilbage.

 

”Hvor er her bare stille.” Det var Vilmas kommentar til farmor, da de sad i skolen (som er en lille pavillon på stedet her, hvor de går hen med deres små skoletasker og leger skole med hende). De sad og sorterede alle de muslinger, som de netop havde fundet på deres natur-tur, til stranden. Det er ikke kun mig, der er bjergtaget af stedet her, og det tager sig endnu bedre ud i dagtimerne. Vi har sagt flere gange til hinanden i denne her periode, ”Ej hvor er her dog bare fantastisk”. Her er tid til at læne sig tilbage og tænke over tingene, de ting som er lige nu, men også de ting som venter, når man kommer hjem.

Full Moon Village er paradis på jorden. I hvert fald for os. Vi bor på det dejligste sted med alt, hvad vi skal bruge inden for 100 meter fra vores hjem. Vi har en hel matrikel på 600 m2, med udendørs boblebad, hvor der, til børnenes store glæde, tilmed er lys i som skifter farve om aftenen. Så er det er jo nærmest lige meget med både strand og pool.

IMG_2855 Vi har endnu ikke forladt stedet her. Det har været så dejligt for os som familie og også for Sunes forældre. Vi kan mærke at vi er tilbage i det gear, som vi var i på Koh Samet. Vi har surfet, badet, leget, spist god mad og i det hele taget bare nydt hinandens selskab. Vi kan konstatere at livet i Vietnam, væk fra alt, specielt trafikken lige er os. Ro og harmoni og søde mennesker, som taler engelsk. Det har været en stor udfordring men faktisk også en overraskelse for mig, at det forholdt sig sådan. Personalet her er så søde og rare og de er som alle andre bare vilde med vores børn. Carlson er dog skide bange for dem også: ”De er altså ikk’ mine venner, mor,” siger han stadig. Dog er han gået med til at dele ud af kys på kinden til kvinderne, hvis han til gengæld får en kiks til ham og hans søskende.

 

Vi er i zen og egentlig ikke helt klar til at tage videre herfra. Men visummet udløber og vi har jo en flyafgang, som vi skal tilbage til. I morgen er afrejsedag og i dag har vi inviteret farmor og farfar til festmiddag. Vi har lavet drinks, med vandmelon isterninger, ungerne har lavet en fin invitation og vi skal have vores fineste tøj på, hvilket ikke siger så meget længere. Al tøjet er efterhånden ret plettet og lugter lidt. I aften er en festaften og vi skal nyde en dejlig middag i mens, at vi sidder og nyder endnu en smuk dag gå på hæld.

IMG_4738

Vi føler os så frie lige nu og ikke begrænsede. Vi er spændte på, hvilken ny skal, der venter os. Vi har hinanden og så er det faktisk lige meget, om skallen er et værelse eller et helt hus… Bare vi har hinanden.

IMG_2897 kopi

Vores nye destination er bestemt. Vi tager til Bangkok fra Ho Chi Minh City og videre med nattog til Surat Thani, som ligger sydpå. Vi undersøgte flymulighederne, men vi valgte at spare flyet og gøre en tur ud af det. Børnene elskede nattoget sidst og vi når næsten 1000 km på en nat og sparer samtidigt en overnatning. Videre fra Surat Thani til Krabi og derfra med båd til dejlige Koh Lanta.

 

Zenhilsner fra de blonde nomaderJ

IMG_2948

 

   

5 kommentarer

  • Vibeke

    Mine tanker når jeg læser dine blogs går ikke så meget på at skulle undvære det materielle, hvis vi selv skulle drage af sted. Måske fordi vi selv hver morgen vågner fire personer i en 1,5.mandsseng, vores stue er et stort legerum mv. Mine tanker i forhold til børnene ville mere være i forhold til sociale relationer med børn på samme alder. Det spil og læren børn har hinanden i mellem. Måske de får det dine tre børn i mellem, men har du ikke de tanker? Eller møder I andre børn, du blot ikke har skrevet om? Ellers skønt at følge med i jeres liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Vibeke

      Se blogindlæg senere i dag og tak fordi du, blandt andre er skyld i at det blev til. Mange går rundt med de tanker som dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er meget enig om, at det er smadder ærgeligt,at vores samfund dikterer meget for os: hjemmet,værdier,parforholdet,familielivet,sundhed osv.I det hele taget,hvad der er rigtigt eller forkert.I sidste ende er det så også staten/samfundet, som tjener på os og at vi netop køber det rigtige stel,det rigtige tøj til børnene,sig selv og spiser de rigtige steder.Jeg er slet ikke hellig,hvad det angår.Jeg elsker ’smukke’ ting men ærgelig over,at nogle virkelig ikke går op i andet end dette og skal tage 1000 billeder i forskellige vinkler af sin dyre ‘træ abe’ eller andet og lægge det op på Instagram.
    Man ser helt anderledes på det her i Asien og fx sover mange stadig sammen i samme rum.Men man skal også vide at desværre har kapitalismen/materialismen også fundet plads her i Asien.Asiaterne går rigtig meget op i mærker og at kunne vise noget fra Vesten.De har heldigvis stadig nogle stærke grundværdier,som vi mangler fx i Danmark.Fx familien først.At supportere ens familie og tage sig af hinanden.Næstekærlighed,respekt og ydmyghed er også centrale værdier her i Thailand.Noget som jeg synes mange danskere kunne lære noget af.Men ak;ingen er perfekte og heller ikke mig selv,men dejligt at få åbnet øjnene op indimellem og gøre sig lidt tanker om, hvad der egentlig er vigtig for én

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Dejlig lang tankerække… Ja vi kan lære meget af hinanden. Men vi må tage det i forskellige tempi. Og så håbe at vesten ikke får præget asien alt for meget før de åbner øjnene… Her tænker jeg allermest på kosten. Det er desværre virkelig iøjenfaldende, hvor dårlig kost der importeres til landet… Alt det skønne og farvestrålende mad de har her! Men tak og dejligt at sætte tanker igang hos andre end kun mig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frutange

    Dejlig læsning. “Vi har hinanden og så er det lige meget hvad skallen består af” Hvor har du dog ret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I shit you not: Følelsesporno