Vietnam, du får ikke flere chancer – det er slut nu

“Jeg slapper lige af her i Thailand, mor”

IMG_4942

Velankommet til Thailand og til skønne Koh Lanta. Nu er vi dér, hvor jeg begynder at mærke det Thailand, jeg elskede, da jeg rejste rundt for mig selv. At bo så tæt på stranden, at man kan se og høre bølgerne og at man kan gå 20 skridt fra sit værelse og så være på restauranten. Og så videre ud på stranden. Dét er livet. Der er dog alligevel noget ved Koh Lanta, som ikke løfter det helt op på det paradisniveau, som vi ved findes. Måske er det på grund af askeskyen, som lige for tiden er over os. Den kommer fra alle skovbrandene i Indonesien, og lægger som et tæt lag tåge omkring os, faktisk lidt efterårsagtigt. Apropos efterår, så er det i fuld gang derhjemme. Sommertiden er slut og nu er tidsforskellen seks timer. Børnene synes stadig det er sjovt, at vi spiser frokost, når andre børn spiser morgenmad. Forleden snakkede vi sammen på Skype med nogle af børnenes søde venner (og vores dejlige venner også). Klokken var syv i Danmark og det var helt mørkt udenfor deres vinduer. Det var meget abstrakt for børnene. Men det er der jo også læring i.

 

I aftes da vi skulle ud at spise, fandt vi en restaurant, hvor der var gravet et kæmpehjerte i sandet på stranden og så dækket op med puder, lys og borde. Imens vi sad der og spiste den ene lækre thairet efter den anden, blev vi enige om, at det var det, vi skulle i morgen. Lave vores eget hjerte. Da vi så skulle til at spise aftensmad i dag, kom vi pludselig i tanke om det og begyndte så imens, at vi ventede på, at maden skulle komme. Vi lavede et kæmpe sandhjerte. Selv Carlson hjalp til med sin lånte gravmaskine. Da vi havde spist, satte vi os alle ned i hjertet på et tæppe med vores dejlige ukulele, et rasleæg (plastikflaske med småsten), tromme (en lyserød strandspand) og claves (to døde koraller) og spillede og sang, imens solen gik ned. Børnene elskede det, vi elskede det og da farmor kom og var med lignede hun også en, der elskede det. Selv det svenske par, som lå i nærheden på liggestole smilede og lignede (eller lod som om) nogle som var vilde med det. Jeg føler bare, at vi har mulighed for at være så meget til stede med ungerne, og hvor er det dog bare skønt. Tiden drøner af sted, og jeg kan nærmest ikke forstå, at vi allerede har været her i to måneder. Men der er ingen tvivl om, at vi ikke er færdige endnu.

Børnene er blevet så gode til at lege. Vi indførte for nogle dage siden, leg-selv-tid. Så var der voksentid for mor og far og børnene skal finde ud af at lege og løse konflikter selv. Paradoksalt nok er der meget færre konflikter, når vi IKKE er der. En sten bliver pludselig til far og en pind til mor. De leger og udvikler legen i alle mulige retninger. Mantraet for denne rejse har været mere nærhed. Nu begynder vi at forstå, hvad det indebærer. Vi følger deres udvikling minut for minut, og det er intet mindre end unikt.

IMG_4867

Det er sjovt at ankomme på en ø tre uger før, at højsæsonen starter. Vi fik et lækkert rum med to senge og stort bad, morgenmad inkluderet og pool meget billigt. Uden at forhandle gik prisen fra 1.700 baht til 800 baht, og så fik vi forhandlet ned til 750 baht (150 kr.), fordi vi valgte at blive en uge, måske mere. Det vil sige, at vi lige nu bor langt under budgettet på max 200 kr. Øen er tydeligvis i klargøringsfasen og alle går rundt og gør klar til det store turistindtog. Nogle restauranter havde end ikke åben, da vi ankom. Massagemadrasserne er endnu ikke kommet frem og træværket skal lige have en sidste gang maling. I dag blev vores nærmeste massagebiks prydet med et hav af aloe vera planter, så den kom til at se ekstra sund og helseagtig ud. Det virkede faktisk efter hensigten og massagen var fantastisk. Man kan godt blive lidt afhængig af det. 300 baht, (60 kr.) for en times massage.

IMG_4918

Vi har været her i en uge nu og lur mig om det ikke bliver til en mere. Vi har lejet en scooter igen. Men denne gang har vi opgraderet. Vi har lejet en scooter med sidevogn, så nu kan vi alle sammen side under et tag. Derhjemme har vi en stor ladcykel med batteri med plads til seks børn og nu joker vi med, at vi også har fået en tilsvarende ladcykel hernede også. Vi giver det samme for den, som for en almindelig scooter (30 kr.), men den er også en anelse slidt. Vi har bundet ryglænene fast igen, så der ikke sidder søm og stritter i alle retninger. Dernæst har vi rettet lidt op på bunden under os, som også var knækket. Sune får rust i hovedet fra taget, når han kører over bump i vejen, og det er kun fodbremsen der virker, men ellers er vi simpelthen så glade for den. Det er så hyggeligt at sidde sammen og køre derudad. Vi havde lidt startvanskeligheder med vægten og første gang, vi skulle passere en lille bakke, var vægten forkert fordelt og vi stejlede med den. Men som Luna sagde efter, at chokket var bearbejdet: ”Det var jo bare ligesom en rutsjebane, der kørte baglæns”.

IMG_4981

Ikke så langt fra hvor vi bor, ligger der et dyreinternat, hvor man kan komme og gå tur med hunde og kæle med katte. Det var simpelthen så hyggeligt. Med det samme følte man sig jo fristet til at adoptere en af hundene. Dog blev vi enige med børnene om, at det ikke kunne lade sig gøre at have dem med i rygsækken på vores videre færd. Og dyrevenner som vi er, fik de lov til at blive. Der er flere mennesker, som kommer og arbejder frivilligt på internatet. Apropos dyrevenner så sagde Vilma forleden meget eftertænksomt: ”Kan man egentlig li´ at spise dyr når man er dyreven, mor?” Hmm… Jeg er vild med at indtage kød, men også vild med at være dyreven, så ja, det kan man godt, var min konklusion. Elsker børnerefleksioner.

IMG_4844

Vi har også været ovre i Old Town på østkysten, en rigtig hyggelig del af Koh Lanta. Vi blev dog nødt til at stoppe vores eget elskede køretøj på halvvejen efter, at to thaier havde frarådet os at køre længere. ”Uhh… NO sir, to much up up!!” Vi forsøgte os, men pludselig måtte Ole, Minnie og jeg hoppe ud, fordi den ikke kunne trække mere. Os ud og skubbe den op ad bakken og så måtte vi parkere den og tage en taxi resten af vejen. Den sødeste taximand i øvrigt. Vi aftalte et beløb og at han skulle hente os igen fire timer efter. Stemningen i Old Town er fantastisk hyggelig, meget provinsielt med mange dejlige cafeer og restauranter. Vi fandt en restaturant helt ud til stranden, hvor der tilmed var to gynger til børnene. Vi fik leget på legeplads og bare nydt en dag sammen… igen.

IMG_4993

Jeg tror snart vi bevæger os videre her fra Klong Kong beach, men inden da kommer et indlæg om den moderne bekymrede mor, som lever alt for meget oppe i hovedet… Læs med i morgen.

Nana – moderne bekymret mor;)

Ps: Bedsterne er stadig med. Nu har de rundet en måned. De havde ingen hjemrejsedato, da de kom. Så bestilte de en, men nu forlænger de vist lidt længere. Som de selv siger: ”En uge herude er jo bare så meget mere oplevelsesrig end en uge derhjemme.” Og det har de jo sådan set ret iJ Det er bare skønt, at de har lyst til at blive. Det betyder også at Sune og jeg skal på vandretur i morgen, bare ham og mig. Skønt.

IMG_4855

Hej fra os, til alle vores dejligste venner derhjemme, som læser med:) Savner jer, men ikke DK:)

   

4 kommentarer

  • Claus

    Dejligt at læse om jeres oplevelser! Hils hele slænget og nyd tiden sammen:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Det er simpelthen så fantastisk at dele jeres tur på den her måde, jeg elsker at følge med i de utroligt velskrevne oplevelser. Tak for det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Dejligt at du følger med Nicky. Vi nyder livet i fulde drag og håber bare at kunne inspirere andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnam, du får ikke flere chancer – det er slut nu