Planer er til for at blive ændret…

Hverdagens helte

 

forside blog

Så så man lige os… Vi er simpelthen hverdagens helte. Intet mindre. Det er nu ellers ikke sådan vi havde tænkt, at den beslutning vi tog sidste år, skulle gøre os til helte. Men ikke desto mindre er vi det. I hvert fald hvis man spørger pressechef for Alternativet, Magnus Harald Haslebo. Han skriver i et debatindlæg til Politiken (ja, lidt følger jeg da med derhjemme), at han har erfaret tre ting inden for ganske kort tid:

 

  1. Vi skal føde flere børn i Danmark, fordi økonomien har brug for det.
  2. Vi skal ikke forvente at have tid til børnene, fordi økonomien lægger beslag på os.
  3. Samtidig skal vi forbruge maksimalt, fordi økonomien har brug for det. (citeret fra Politiken)

Altså vi har, synes jeg selv, bidraget til den første. Tre børn må da siges at være godkendt. De to næste punkter har vi jo ligesom meldt lidt fra overfor – for en tid i hvert fald.Jeg bliver nødt til at dele lidt af det, Magnus Harald Haslebo skriver og give mine egne overvejelser lidt plads på denne blog. Rejseblog – I know, men det er, hvad der fylder på den mentale rejseblogkonto og det her er jo i den grad også en mental rejse.

Tilbage til Magnus: ”Hver for sig er de tre argumenter blot småtossede, men sammenlagt udgør de et fuldstændig ukritisk knæfald for en samfundsudvikling, hvor menneskelig værdi helt og aldeles bliver underordnet den dominerende markedstænkning og økonomiens glubske og evigt voksende appetit på ressourcer af enhver slags.”(citeret fra Politiken)

Han rammer lige ned i den følelse, jeg tidligere har beskrevet her på bloggen. Den følelse jeg ikke helt kan forlige mig med at skulle hjem til igen. Jeg er sådan set ligeglad med, om man er rød, blå, grøn eller regnbuefarvet. Alligevel rammer den plet, når han beskriver, at det er de præmisser, vi og vores endnu ufødte børn må underkaste os. Jeg forstår godt, at flere og flere ikke vil være med. Vi har bekendtskaber i vores omgangskreds, der vælger børn fra og jeg kan faktisk godt forstå det, for hvordan skal der blive tid til dem? Os der har børn ved, at man finder plads, penge og tid til det og at man ikke vil bytte for noget, men herude, med det hele på afstand, virker det som om, at karriereræset og den fælles økonomiske vækstpsykose er for meget i fokus, hvis der skal være plads til flere børn. Er det bare mig (og min nye ven MagnusJ)? Tid til børn er selvfølgelig i en helt anden målestok herude, men det har netop også gjort det klart for mig, hvor dyrebar tiden med dem er. Lige pludselig er de blevet store, fløjet fra reden og hvor blev tiden af?

Er vi så i virkeligheden med til at underminere velfærdsstaten, når vi bare trækker stikket? Hmm… Et ræsonnement min kloge mand kom med. Han er altid så god til at vende tingene på hovedet! Tjah? Millienials bliver vi åbenbart kaldt, vores generation (befolkningsgruppen mellem 18-35 år), som er den bedst uddannede, mest berejste, mest digitaliserede, mest udadvendte og den bredest reflekterende generation i Danmark nogensinde). Men hvad så med os der vender os mod forbrugerræset? Er det så underminerende for det samfund, vi er en del af og er det okay eller hvad? Det synes Magnus Harald Haslebo i hvert fald, at det er. Og som med alt muligt andet man er tilhænger af, eller midt i, er det jo ikke så mærkeligt, at jeg også mener det.

Menneskelig værdi er mere end det at få flere børn, arbejde for at få råd til at få børnene passet, så man kan arbejde mere og ikke mindst forbruge mere. I hvert fald hvis du spørger mig. Det forbrug vi oplever herude er jo minimalt. De 60 flyttekasser vi har stående derhjemme lige nu virker bare så ligegyldige. Vi har jo alt her. Endnu engang må jeg nikke bekræftende, når Magnus Harald Haslebo beskriver værdi som at ”… prioritere tid med børnene, en mere lige fremtid og en mere grøn fremtid”. (citeret fra Politiken) Det er ikke forventninger til livet, der på nogen måde skal latterliggøres. Det håb gør os hverken dumme, dovne, langsomme eller nærige. Vi vil gerne bidrage til samfundet derhjemme, men kan vi for fanden ikke lade være med at have så travlt!? Jeg tror, at det skaber en masse innovation hos mig herude også. Det påvirker vel så samfundet positivt, når jeg kommer hjem igen.

Hvad er min pointe så? Det der tjener samfundet bedst kommer an på, hvilken valuta man regner i. Økonomisk vækst, tryghed, kreativitet, innovation, bæredygtighed osv. En økonom, en landmand og en pædagog ville givetvis have vidt forskellige bud på vigtige samfundsmæssige tiltag. Præcis som vi oplever, når regeringsmagten skifter hænder.

Men i hvert fald, tak Magnus Harald Haslebo, fordi du gør mig til en af hverdagens helte.

”Samtidens helte er ikke alle dem, der er ved at slide sig op og fortære verdens sparsomme ressourcer. Samtidens sande helte er derimod alle dem, der undslår sig denne tænknings urimelige krav. Det er anti-forbrugerne. Det er dem, der siger fra – og det uanset deres begrundelse for ikke at leve i overensstemmelse med præmissen om, at vækst og forbrug er godt. Deres tilgang til livet rummer et kæmpe, håbefuldt og forandrende potentiale.” (citeret fra Politiken)

En gruppe sygeplejersker lavede for år tilbage en undersøgelse, hvor de adspurgte mennesker på dødslejet, hvad de fortrød mest, når livet lakkede mod enden og regnskabet skulle gøres op. Det viste sig at være to ting: At man havde arbejdet for meget og ikke havde mod til at gøre det, man havde drømt om frem for det, der blev forventet af én.

Jeg lader den lige hænge til næste gang…

 Nana

Ps: Dette indlæg er sendt og godkendt af Magnus Harald Haslebo, inden det blev lagt på bloggen. Han tilføjede endda, at han vil være stolt over at blive nævnt i denne kontekst. Hvis i vil læse debatindlægget kan i finde det på Magnus Harald Haslebos hjemmeside, hvis ikke du allerede er stødt på en deling:)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planer er til for at blive ændret…