Hverdagens helte

Sørøverjagt på Koh Mook

IMG_2984 (1)”Engang for mange hundrede år siden fandtes en sørøverbande, som plyndrede en masse skibe. De skatte de fik fat på, gemte de i en hemmelig hule dybt inde i et bjerg. Bjerget findes på denne ø og det var et sted, som kun sørøverne kendte til. I morgen skal vi derind, hvis vi tør? Hvem ved, måske findes der flere skatte derinde”. Sådan startede godnathistorien forleden. En fortælling om Emerald Cave, en perle her på Koh Mook. ”For at komme derind skal man svømme i fuldstændig mørke, ca. 80 meter, hvor det eneste som man kan se, er lyset fra vores pandelampe,” fortalte Sune entusiastisk videre, mens øjnene hos børn voksede. ”Tør vi det?” Spurgte han igen. ”Ja!” lød det fra pigerne, og så var det besluttet. En ny udfordring ventede forude. Det kommer jeg tilbage til.

 

Jeg vil nemlig gerne fortsætte fra, hvor jeg slap sidst. Vi har forladt Koh Ngai, en lille ø i det sydlige Andamanerhav. En ø, hvor priserne var for høje, stemningen var forkert, men selskabet og naturen var i top. Det lykkedes os ikke rigtigt at få nogen til at hilse på os (ud over et sødt dansk par, som vi også fulgtes med hertil), selvom vi egentlig prøvede og synes, at vi var ret insisterende. Jeg er rigtig glad for, at vi tog dertil, men jeg tror, at der findes mange andre øer her i området, som jeg kommer til at anbefale frem for denne. Kog Ngai har ikke så meget at byde på af den thailandske stemning, som jeg elsker. Men den leverer blåt hav og lækker natur.

 

Dagen for bedsteforældre-farvel var oprunden. Vi tog afsked med Sunes forældre og selvom det var med en klump i halsen, var det samtidig bare et på gensyn. Vi havde aftalt med dem, at det ”bare” skulle være et farvel, som når de var på besøg i Roskilde og skulle hjem til sig selv igen. Vi traskede ud i vandet til den ventende longtail boat og de stod i vandkanten og vinkede farvel. Vi sejlede af sted imod vores nye destination, Koh Mook, imens vi alle vinkede og skrålede Ro, ro, ro min båd, som ligesom er blevet sangen, vi synger, når vi starter en sejllads. Den bedste afsked. Det er unikt at rejse med bedsteforældre og vi glæder os allerede, til de næste kommerJ

 

Vi havde for første gang på vores rejse booket fem dage på forhånd. Vi begynder at komme ind i højsæsonen og derfor fandt vi et resort, som lige lød som noget for os. Billigt, søde og familiære mennesker, god stemning og højt til loftet. En opskrift efter vores hoved og vores børn. ”Make your self like at home” står der så fint, når man ankommer og det har vi gjort fra dag et. Dette er vores nye hjem på ubestemt tid. Koh Mook Garden Resort og dets indehavere er fantastiske. De hentede os på havnen, ventede med kølig friskpresset vandmelonjuice, da vi kom og alle gæsterne hilser og snakker interesseret med hinanden her. Værelserne er intet at råbe hurra for, men de koster også kun 100 kr. pr. nat. Der er kun koldt vand og intet træk-og-slip i toilettet. Det foregår helt manuelt. Alligevel var børnenes glæde over at komme til et nyt sted fænomenalt. Igen fristes jeg nærmest til at sige. Det er jo noget af en nedgradering vi har her. Tilmed en gekkos tilstedeværelse, da den kravlede rundt på væggen under første aftens putning, blev vendt til noget positivt. ”Ej hvor godt! Det er jo vores myggeven.” Og kakerlakken som i går besøgte vores badeværelse, blev gjort til en lille sød og hurtig bille. Værelset kan det, det skal, og når vi ikke sover, er vi bare i den dejlige restaurant lige ud til vandet.

 

Koh Mook er fem dage gammel for os og udover, at den er hyggelig, nærværende, lokal og smuk. Så er den lige præcis det Thailand, jeg elsker. Tilstrækkeligt uspoleret og ikke overplastret med resorts overalt. Der er hyggelige små perler rundt på øen, som popper op, når du pludselig kommer kørende på scooteren. Vi kan gå fra ”vores” strand (sådan føles det) og ind til byen. Det er en kulturel rejse i sig selv og set gennem mine skolelærerbriller, ja og faktisk også morbriller endnu en dannelsesrejse. ”Kan man godt bo i sådan et hus i Danmark mor!?” Luna stod og kiggede på et hus der var sømmet sammen af blik, pap, træ og plastik. Ja det kunne man måske godt… Ville jeg have svaret, men det nåede jeg ikke, før hun udbrød: ”Hov! Se mor, de har en butik inde i deres hus også. Ej se! Der er også en høne, som går rundt derinde. Det er ret smart, at de så bare har sand på gulvet”.

foto 1Børnelogik – hvad kan jeg sige? Første gang vi gik ned af gaden, fløj mine tanker tilbage til Søndervang i Roskilde, hvor vi boede. En ganske almindelig (og helt igennem fantastisk) villavej i Danmark. Nu gik vi her på en villavej på Koh Mook, og hvad møder vi så? Naboer der snakker, børn der leger, ældre mennesker, som går og nusser om deres blomster. Alligevel er der simpelthen så meget andet her at opleve. På denne (lad os kalde det) villavej bor de alle sammen nemlig i det ene blikskur efter det andet. De står på stolper, så det ikke bliver oversvømmet af tidevandet. Jeg kan huske én af de første nabosamtaler, jeg havde på vores villavej, da vi lige var flyttet ind. Dér stod vi stolte over vores første hus, vores første have og alt, hvad dertil hører. Imens vi står og snakker, får én af dem tilføjet: ”Ja, de tidligere ejere var simpelthen så gode til at holde deres forhave”. Første jag i mit bolig-ejer-stress-hjerte. Puha, hvordan skal vi nogensinde leve op til det, tænkte jeg. Løsningen blev græsplæne og jeg ved, at vi IKKE har holdt forhaven som de tidligere ejere. Hvorfor fortæller jeg så det? Fordi jeg pludselig kom til at kigge på forhaverne her på øen. Forestil jer de der huse, man kører forbi, hvor man (eller måske er det kun mig) tænker. Puha de må ikke have helt styr på tingene, ikke have helt overskud på drengen, siden de roder sådan? Der er ikke nogen her, som bekymrer sig om hinandens forhaver. I så fald lader de sig ikke påvirke af det, som jeg gjorde for seks år siden. Og børnene konstaterer bare, at: ”De er godt nok nogle miljøsvin. Ved de slet ikke, at man ikke må smide dåser i naturen?” og så synes vi da at være nået et stykke med deres verdensbillede og behandlingen af vores kære klode.

foto 7

”Vi er en bande, en mægtig farlig bande…” Sang vi da vi gik til søs i vores to kajakker. Nu skulle vi på jagt efter den hemmelige hule. Endnu en grund til at jeg vil anbefale denne ø. Det er simpelthen fabelagtigt at sejle rundt i så storslået natur. Den ene vilde klippeformation efter den anden, som ændrer sig alt efter, hvordan vind og vejr har påvirket denne del af bjerget. Vi sejlede imellem klippeskær og tæt på lodrette bjergvægge og alle var fascinerede på hver deres plan. Vilma: ”Wow, det ser flot ud” Luna: ”Årh ja, det er drivhamrende højt, det bjerg” og Carlson mindre imponeret ”Hvorfor skal jeg sejle her?” Efter at have sejlet en halv time nåede vi frem til en meget lille åbning i bjerget – Emerald Cave. Vi fik lov til at tage den lille kajak med ind så børnene kunne sidde i den og vi voksne så kunne svømme. Der var en del bølger og det var altså ret bøvlet at få ommøbleret os selv og ungerne til én kajak. I virkeligheden tror jeg, at det var mig, som havde allermest lyst til at sidde i kajakken. I hvert fald ville alle børnene selv svømme! Jeg er bare lidt en kylling, når vi snakker mørke og stort hav. Men vi er heldigvis blevet eksperter i at lade som om, at alt er i skønneste orden. Det er vi nødt til, når vi har en 5-årig med om bord, som hører alt. ”Mor, hvad betyder angstprovokerende?” Nå, men ned i vandet med os og efter 50 meters svømning i totalt mørke begyndte vi at se lys for enden af tunnelen og pludselig stod vi der! Midt i en lille have, med en pool og enkelte solstrejf, der fandt vej igennem hullet i toppen af bjerget. Der var helt stille. Vi kom heldigvis tidligt om morgen og det vil jeg klart anbefale. Allerede da vi svømmede ud igen ved 11-tiden kom der to store turistbåde, som læssede indholdet overbord og lod dem svømme ind også. Vi svømmede alle ud mod indgangen sammen og da vi alle var tilbage i kajakkerne uden for bjerget, blev der givet high five hele vejen rundt. Det er sgu nogle seje unger, vi har os. Klart den største udfordring på rejsen til dato er nu gennemført.

12191417_10153199183268085_8160677922633796614_n

Derefter gik turen videre til en lille strand en halv time væk. En skøn lille oase, med lækre snoklemuligheder. Carlson sover stadig til middag og det kunne nogle gange godt begrænse os derhjemme. Nu har vi været nødt til at kaste os ud i projekter og se, hvordan det går. Han sov på skødet af Sune imens, at han padlede af sted. Efter at have snorklet, gravet et afsides hul i sandet, fordi Luna pludselig skulle lave bummelum og soppet i den kølige kilde fra bjerget, var vi godt trætte. Heldigvis havde Sune fået Dadas (ejeren af stedet) nummer og vi ringede, og så kom de med en båd fra den anden side af øen og hentede os. Top service!

foto 8En dejlig dag var slut. Da vi sad og spiste om aftenen kunne vi se lys ovre på fastlandet. Vi sad og snakkede om, hvad det var da Carlson på sin helt egen eftertænksomme måde sagde: ”Er det Sultenkrog?” (Sunes forældres skøre, men sande vejnavn). Der er vist én, som allerede savner farmor og farfar.

foto 2

 

….Mere om Koh Mook coming up.  Vi har besluttet at blive nogle flere dage her. Vi skal snorkle en masse. Jeg har aftalt at lave mad med Dada i køkkenet. Vi skal ud og fange vores egen aftensmad, som her er muslinger og blæksprutter og med det program, går der nok lidt tid, før vi smutter herfra. Vi har også hørt, at der findes søkøer i nærheden, og det skal måske også udforskes. I øvrigt en sjovt snak vi havde med børnene om søkøer – de forestillede sig jo en sortbroget ko med gæller og finner.

Nana

12189615_10153197308828085_7275741890214089200_n

   

2 kommentarer

  • Hej Nana 🙂 Hvor er det en superdejlig blog, du har. Gid jeg havde modet til at stikke af med min lille familie. Super inspirerende.

    God aften til dig og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Hanne

      Tak for respons. Det er så dejligt at du gider følge med i vores rejse. Der kommer snart nyt fra mig og os:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagens helte