Just arrived in paradise

Sikken voldsom trængsel og alarm…

_MG_4497 kopi    Det er koldt og man må gå sig varm… Ikke her, heldigvis! Det er ikke helt gået op for nogen her, at julen nærmer sig. Det er skægt at tænke på, hvordan julen og al praktikken omkring denne har sat ind derhjemme. Julefrokoster, juleindkøb, julekomsammener, julepynt, advent, julemad og julegaver. Det ser hyggeligt ud herude fra, og jeg tog da også gerne et par julefrokoster med danseskoene på, men det er okay at være væk fra det i år. Lidt juleri er der dog også her. Vi har stadig Nisse Nok og hans dør, som følger med, hvor vi indkvarterer os, og tænk – han kommer med en ny dansk Pixibog hver dag plus noget dansk guf (kun tre stykker hver gang – til forældrenes store fortrydelse). Pigerne sender kærlighedserklæringer hver dag til nissedøren og Carlson følger efter med et: ”Jeg elsker dig, Nisse Nok… Hvorfor si’r jeg det, mor..?” Der er et hvorfor i hver eneste sætning for tiden. Jeg har ikke haft et hvorfor-barn før, men er det ikke lidt tidligt at komme i den dér hvorfor-alder? Pludselig forstår jeg og får tilmed medlidenhed med Spørge Jørgens forældre. Forstår sgu godt at de blev trætte. I går væltede Carlson en flaske på gulvet i vores hytte og jeg udbrød et lille ”Hovsa, Carlson,” hvortil han fluks responderede med et ”Hvorfor?” Hvad svarer man? Eller den anden dag, hvor jeg henvendte mig til ham, fordi vi skulle spise. Hans mad var kommet og jeg sagde ”Carlson?” Hvad var hans svar – rigtigt gættet: ”Hvorfor?” Jeg bliver sgu sommetider lidt træt. Heldigvis er han bare så sød, og hvor er det dejligt at se den dreng lege. Hans fantasi er så veludviklet og ofte er det ham, der får ideer til lege, som pigerne så bygger videre på. Han er mere afbalanceret nu, end han har været længe og nu er er det heller ikke hver gang han bryder i gråd, når jeg kommer til at skylle hans efterladenskaber ud i toilettet, før han har set dem. Han har ligesom lagt det lidt fra sig. Vi kan også glæde os over, at det er slut med lortebleer. Vi har ingen blebørn mere. Faktisk heller ingen suttebørn mere. Til gengæld har vi en pige med tre rokketænder… En ny fase med skolebørn skal til at starte, når vi kommer hjem. Vildt at tænke på. Og godt at der er noget tid til at vænne sig til tanken.

Vi er her endnu – i paradis. Koh Phayam er fantastisk og der er ligeså meget lokal stemning her, som vi oplevede på Koh Mook. Alle mennesker hilser på hinanden og har lyst til at snakke. Både lokale og turister. Det er kun indtil fornyligt at der er lavet betonveje hele vejen rundt. Før det blev stranden brugt som vej.

Vi er efterhånden rimmeligt velbevandrede i thaigloser og vi kan forstå, at mange her også bliver ret benovede over, at vi har tre så små børn med ude at rejse i et år. Thaierne er begyndt at tro, at Luna er den mindste af børnene og når vi fortæller, at Carlson er to år, kigger de vantro på os. ”Uuhh, vely (very) big boy”. Og ja, han er stor, selvom han faktisk har tabt sig 1 kg i mens vi har været af sted.

_MG_4563 kopiVi bor stadig i vores forvoksede legehus, og det er utroligt så primitivt, man kan bo og stadig synes, at det er dejligt. Intet varmt vand, kun strøm mellem kl. 18-22, store edderkopper, fede tudser og eremitkrebs som husdyr, døren til toilettet er et badeforhæng og toilettet er uden skyl.

_MG_4576 kopiTil gengæld er der heller ikke noget toiletpapir, så der bliver bare spulet på bedste thaimanér. Det fungerer upåklageligt. Faktisk synes jeg, at denne levestandard er sund at prøve, og så er det utroligt, som vi har sat pris på de tre hylder, der er i hytten. Alt er pakket ud af rygsækkene, pigerne har lavet navneskilt til døren (mest så Nisse Nok kunne finde vej) og vi er virkeligt flyttet ind.

_MG_4569 kopi (1)Vi bor 20 meter fra vandet og efter ti dage her, har vi da fundet ud af, at det behøver vi ikke hjemme i DK. Den første dag jeg åbnede døren og var klar til at se vinden ruske i træerne, blev jeg så overrasket over, at der var helt vindstille, en skyfri himmel, men en masse kæmpebølger der brusede. De er rimmeligt højlydte, når man skal sove, men skønne at plaske og surfe rundt i. Jeg kunne ikke dy mig for at spørge værtinden på stedet her lidt ind til tsunamien i 2004. Man er vel mor og ser spøgelser. Jeg ville tildele vores hytte samme odds som halmhuset i De Tre Små Grise, hvis en sådan bølge slog vejen forbi denne strand. Men øen ligger i læ af andre øer længere ude, så vi satser på at blive, hvor vi er. Og så er der jo lige Buddha, som hun forsikrede mig om, også passer på os her. Pyha, hvor heldig kan man være.

Når vi er i disse omgivelser, er vores hverdag præcis, som vi håbede, at det ville blive, inden vi tog af sted. På børnenes præmisser med voksentid i perioder. Igen er hver dag en hvad-har-vi-lyst-til-i-dag-dag.

foto 5foto 4

IMG_20151208_152714IMG_20151213_091257

Vi tager dagen, som den kommer og mærker efter. Forleden da vi havde spist morgenmad, fandt pigerne et skakspil frem, delte brikkerne op og så gik legen ellers i gang. Brikkerne var selvfølgelig mennesker og inden vi havde set os om, havde de skabt deres helt eget univers. Pludselig havde vi siddet ved morgenbordet indtil frokost. SKØØØØNT! Pigerne elsker stadig at lege skole og de overrasker stadig. Deres engelsk og danskkundskaber udvikler sig stadig i svimlende fart. De bygger også på deres thaigloser og thaierne elsker bare når vi forsøger os. Alt i alt er der virkelig ro på hos familien Winther Lyster lige nu.

Den eneste der til tider kan have svært ved at finde roen i det er… ja, hvem tror i? Mig selvfølgelig. Det begynder ligeså stille at krible i mig. Min ekstroverte side skal til tider luftes lidt. Al denne fred og ro gør mig nogen gange en lille smule rastløs. Så mig op på en cafe og kigge på mennesker. Denne ø er fyldt med Bob Marley look-a-likes og wannabe’s, den ene skønnere end den anden. Samtidig emmer øen af bæredygtighed og økotanker, og måske er det derfor, at jeg er så stor fan af den. De fleste restauranter er vegetariske og hvis jeg kunne lave bare halvt så god vegetarisk mad, behøvede jeg ikke kødet. Det er det lækreste mad vi får her. Disse holdninger til naturen er ikke noget, vi før er stødt på herude i så stor grad. Det er endda lykkedes mig at finde økologisk myggespray herude og jeps, det virker. Jeg må købe et stash inden, vi tager videre herfra. Øen her lever ikke af turisme men af eksport af cashewnødder og gummi og der findes ingen luksusresorts. Der findes stort set kun bambushytter med huller og sprækker overalt. Dog kan de fås i lukkede versioner også, men det er dejligt at mærke, at vi turister ikke har indtaget alle øer i Thailand endnu. Denne ø og dens befolkning har ligesom besluttet sig for at bibeholde den casual stemning og det er virkelig et besøg værd. Stadig en top fem over øer jeg vil anbefale, at man skal tage til. Og dér fik jeg lige bidraget til øens fremtidige skæbne som charterdestination. Undskyld Koh Phayam, men du er simpelthen for lækker.

_MG_4531 kopi

Vi har været af sted i snart fire måneder, og det føles selvfølgelig som meget længere tid, fordi der hele tiden sker nye ting. Nye locations, nye bekendtskaber, nye oplevelser og nye steder at bo. Vi er stadig i gang med at definere, hvad vi præcis skal have ud af denne rejse, fordi vi hele tiden bliver klogere på os selv som familie, men også ændre planerne i forhold til at vi har tre børn under seks år. Det vigtigste indtil nu er, at vi skaber en hverdag, hvor vi er og så rykker vi videre, når vi føler, at der skal ske noget nyt – når en destination er ”brugt op”. Mon man bliver træt af det her liv? Sikkert på et tidspunkt. Men lige nu trives vi i det.

IMG_20151206_115803Men vi får for tiden nogle gode snakke om, hvorvidt vi skal bevæge os lidt mere rundt – evt. helt til Filippinerne. Men for hvis skyld? Vil vi overhovedet føle, at vi får udnyttet landets potentiale eller vil jeg bare sidde og tude i den ene bus efter den anden, når vi krydser bjergene for at komme til en ny destination. Helt ærligt, så vil jeg selv skide gerne dertil. Svømme med hvalhajer, se verdens mindste abe, snorkle rundt i koralrevet. Men for fanden. Er det også mine børns behov? Vi ved det simpelthen ikke. Vi ved, at vi skal være ude af Thailand igen 14. januar.

foto 3

Vi bliver på Koh Phayam lidt længere. Dog bliver den næste tid ikke dag-til-dag planlægning. Vi har besluttet os for at planlægge lidt frem i tiden. Højsæsonen er over os og derfor vil vi nu planlægge vores tur ned langs vestkysten frem til starten af januar. Faktisk bliver det helt rart at vide, hvordan de næste tre uger skal se ud. Det er jo bare en anden måde at rejse på. Allerede nu kan vi dog fornemme, at det i forhold til booking kommer til at blive svært med den begrænsede internetadgang, der er her. Alle steder her på øen er fuldt bookede fra den 21. december, så under alle omstændigheder skal vi videre herfra til den tid.

_MG_4535 kopi

Mon ikke denne ø så også er blevet lidt for hverdagsagtig til den tid? Så må det være tid for nomaderne at komme videre.

foto 2

Nana

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Just arrived in paradise