MUMS

En anderledes jul

 

 

_MG_4843 kopiKom jul, kom sne, kom gaver! Sådan går ungerne rundt og råber. De har for første gang set en julekalender fra start til slut. Tak til Ramasjang for at bidrage til vores tur. Det er flittigt brugt om morgenen, når vi lige tager en halv time mere i sengen. Der er bare stor forskel på at stå op kl. 6.30 og kl. 7.00.

Glædelig jul til alle jer, som læser med. Nu er den vel officielt slut og en masse er på arbejde igen og hverdagen er begyndt. Vi har haft en fantastisk én af slagsen herude. Vi tilbragte juleaften på en restaurant, som afholdte et julearrangement. Børnene var ellevilde, da den svenske julemad kom på bordet. ”Jeg elsker bare jul i Thailand, mor! Se lige, der er pomfritter og kødboller!” I mine øjne var det lidt mere julefrokostmad, som de serverede, men sådan er det vist i Sverige. Og ja, jeg vidste godt, at intet slår den gode langtidsstegte and, der de sidste mange år har måtte ofre sig for, at jeg kunne få tilfredsstillet mine julecravings. Til gengæld har jeg aldrig oplevet så smuk en juleaften. Vi sad lige ud til vandet og nød solnedgangen, imens bølgerne brusede op mod os. Da det blev mørkt stod fuldmånen knivskarp og lyste ligesom de tusinder af stjerner, som også viste sig på himlen. Børnene har virkelig fået øjnene op for universet på denne rejse. Det er fedt at snakke med dem om stjerneskud, atmosfæren og at nogle mennesker rent faktisk har prøvet at gå på månen. Det er begrænset, hvad de forstår, men Carlson synes, at det er spændende og han vil i hvert fald køre i racerbil til månen, når han bliver tre år. Nogle gange kommer vi til kort, når pigerne kaster om sig med spørgsmål. Så er det godt vi har Google til at kunne svare præcis på, hvor mange stjerner der er i Mælkevejen, eller hvor hurtigt Jorden egentlig flyver igennem universet. Men det stopper ikke her. Vilmas femårige hjerne er nemlig gået i refleksionsmodus: ”Hvorfor er der en verden? Hvorfor siger du, at jeg stammer fra aberne, når det er gud der laver mennesker? Hvorfor er alt i verden ikke bare gratis.” Bum bum bum… Den lille hjerne står ikke stille. Det er så sødt og nogle gange utrolig anstrengende med alle de store spørgsmål, som en femårig hjerne aldrig ville kunne forstå alligevel, hvis vi begyndte at forklare de lidt dybereliggende årsager til ovenstående. Og så er der de eksistentielle dilemmaer, der presser sig på hos hende… Dem kommer der mange af i løbet af dagen. ”Mor, hvad er bedst – at slå en myg ihjel eller lade den flyve, så den stikker resten af verden? Hvad er bedst – at dø her på jorden eller bo på månen? Hvad er bedst – at brække armen eller brække numsen?” Hmm, jeg tror, at jeg klasker myggen, bosætter mig på månen og brækker armen… Søde Vilma på snart seks år.

 

Tilbage til selve juleaften her på Bang Niang Beach. Efter frokost tog vi hen på en lille café og åbnede gaver. Vi fik hver to hver. Jeg en fin taske og nogle smukke armbånd (Og vil I tro det. En ny bikini fra mig selv havde pludselig fundet vej til gavebunken). Pigerne fik en kjole hver og nogle perler. Sune nogle armbånd og en billet til Sting-koncert i august. Alle var super glade for deres gaver – også Carlson som fik et lille tog og en større lastbil, som jeg ikke aner, hvordan vi skal få plads til, når vi skal videre. Den tid den sorg. Vi fik en hilsen hjemmefra i dag, med beskeden om, at der var slået rekord i gavebytning. Altså på en eller anden måde var der noget meget smukt i at sidde alle med to gaver hver, ingen af dem kunne byttes og alle blev så glade. Jeg ved godt, at vi er begrænsede af vores rygsække. Vi har stadig kun 2 stk. til alt vores habengut, men alligevel er det lidt tankevækkende, at det efterhånden er slut med gaver, som ikke lige figurerede på juleønskesedlen. Hvor blev det spontane og overraskende under juletræet af? Men det er jo let at skrive, når man selv befinder sig i epicentret af et materielt oprør og hvor to undertrøjer næsten er lidt i overkantenfoto 7.

Efter gaveudvekslingen tog vi hjem i poolen og hyggede og så af sted til julefest kl. 18.00 iført nissehuer i 30 graders varme. Al den gaveoppakning om eftermiddagen gjorde simpelthen aftenen så dejlig rolig.

foto 6Der var ingen børn, der var oppe at køre, ingen ”Hvornår skal vi åbne gaver” osv. Der var ro på og vi sad faktisk ved julebordet fra kl. 18.00-20.30, lige afbrudt af lidt underholdning. Ungerne hyggede med deres ting og vi sad og nød dem og et glas vin. Der kommer flere og flere stunder, hvor Sune og jeg rent faktisk når at kigge hinanden i øjnene under et måltid. Det er skønt at mærke, at vi er ved at være ude på den anden side. Nu har vi større børn. Aftenen skred frem og de havde som nævnt arrangeret en masse underholdning på stedet. Det er sjovt som thaierne prøver at behage os vesterlændinge. De havde lavet et (på grænsen til det pinlige) danseshow med smølfestemmer, der sang Jingle Bell! De stod så og dansede noget der vist skulle ligne en koreograferet dans. Det var sjovt at kigge rundt på de andre gæster. De vidste som os ikke rigtigt, hvor de skulle kigge hen.

_MG_4866 kopiJeg gemte mig bag ungerne, der heldigvis stod med åben mund og kiggede. Vi havde mest af alt lyst til, at det bare skulle stoppe. Efterfølgende kom en smuk thaikvinde i den smukkeste kjole så på scenen. Så var man ikke i tvivl om, hvor man havde lyst til at kigge hen. Hun bjergtog os med den smukkeste thailandske dans og bifaldet bagefter var også et helt andet. Da jeg forklarede Vilma, at det var en traditionel thailandsk dans spurgte hun: ”Hvad for en traditionel dans har vi så i Danmark!” Hmm.. Folkedans? Plukke æbler-dansen? Jeg må vist på Google igen.

_MG_4867 kopi

Da ungerne var puttet om aftenen kunne vi sidde og nyde en dejlig flaske vin på terrassen. Dejlig jul… Og jeg holder stadig fast i, at det er aftener som denne vi vil huske i lang tid, fordi den er så anderledes fra julen derhjemme. Det er skønt med anderledeshed.

 

Vi havde jo for første gang prebooket tre uger frem. Og både Happla Beach Cottage og the Summerhouse Resort er dejlige steder. Der bliver flittigt leget på vores dejligt store værelse. Det er simpelthen så lækkert at have 25 m2 til sin rådighed i så lang tid. Det er da klart, at vi føler, at vi sagtens kan nøjes med 50 m2, når vi kommer hjem. Det føles jo som oceaner af plads.

_MG_4897 kopi

Hulebyggeri i vores kæmpe store rum

_MG_4887

foto 5

Der går næsten ikke en dag uden hulebyggeri i dette rum

Vi har doglært af denne prebookning, at det ikke er os. Det er ikke sådan, at vi skal rejse. Bang Niang er ikke noget for os. Det er ikke helt som Phuket, men lidt derhenad. Det er ligesom lidt for opsat og uden sjæl og lokalstemning her. Der er for mange af dem – altså af OS turister. Byen har intet at byde på ud over lækre strande og et hyggeligt marked. Mange af restauranterne er dyre (med vores rejsebudget). Vi kan mærke, at havde vi ikke booket her, så var vi rejst videre nu. Men det er fedt at prøve og finde ud af, at vi er bedre til at mærke efter, når vi kommer frem til en ny destination. Vi har dog stadig en snorkeltur til gode, besøg på skildpaddefarm, vandfald og sommerfuglehaven. Vi bliver her og skal også holde nytår og Vilmas fødselsdag den 1. januar. Den 2. januar drager vi videre. Mere øliv til os, tak! Vi tager til Koh Yao Noi uden at booke noget. Tilbage til de gamle, lidt mere omstændelige metoder, men det virker bare bedst for os.

Nu er det også ved at være tid til at reflektere over det nye år og måske lidt over det forgangne… Ja, det skal næste indlæg handle om. Følg i mellemtiden med på min Instagram-profil, som jeg dagligt prøver at opdatere med billeder.

Nyd de sidste dage i 2015. I hører fra mig inden, at året er omme.

Pas på fingrene, øjnene og hinanden.

Nana

foto 3

 

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MUMS