Risnudel á la mande

Tøffetid, Ao Nang og farvel til Thailand

IMG_6956WOW! 735 timers tøffetid har vi fået foræret indtil nu. Kvalitetstid med børnene i deres vågne timer, hvor vi ellers ville have sendt dem af sted til deres respektive institutioner. Samtidig har vi sparet (og brugt rub og stub igen) 25.000 kr. på ikke at sende dem af sted. Det er faktisk ret fedt at tænke på. Denne her tøffetid. En sjov størrelse som jeg er stødt på. Jeg ved godt, at jeg er håbløst bagud og at det er et begreb, man i længere tid har brugt til at beskrive en travl børnefamilie. Herude er vi jo ikke ligefrem en familie, som tager ud og oplever helt vildt meget. Vi bestiger ikke hele tiden et bjerg, dykker ikke hele tiden rundt blandt alverdens farvestrålende fisk og oplever ikke hver aften endnu en formidabel solnedgang på en strand, som man kun kan komme til med båd. Nej, faktisk så er jeg ret imponeret over, at så mange følger os (og fortsæt endelig med det), for i virkeligheden laver vi ikke særlig meget andet end blot at tøffe rundt sammen. Er det måske det, som er så interessant? At vi er taget væk for at tøffe et år? Hvad laver vi så i denne her tøffetid? Vi rydder lidt op i rygsækkene, tegner, leger hund, kat eller ”Så var du læreren, mor,” spiller Uno, Fisk, Krig, keder os en anelse nogle gange, ja bevares. Jeg mener Krig er jo ikke ligefrem det mest alsidige kortspil i verden. Men vigtigst af alt: Vi gør alt det, vi skulle tage os tiden til derhjemme. Helt ærligt, det er pisse hårdt det dér tøffetid og nogle gange en anelse trivielt. Men det er jo på ingen måde mere trivielt end livet derhjemme. Forskellen er bare, at der kræves mere af os som mor og far herude end derhjemme. Vi kan jo ikke lige sende dem af sted en halv dag og så nyde tosomheden. Vi har ingen pauser fra vores børn. Men indtil videre går det utroligt godt med at tøffe rundt sammen og hver for sig i hinandens nærvær. Når tøffetiden bliver for kedelig og rastløsheden vinder ind, så finder vi på noget. Jeg er vokset op med, at det er sundt at kede sig. Jeg hadede simpelthen, når mine forældre sagde: ”Det er sundt at kede sig, Nana.” Ikke desto mindre har jeg hørt mig selv sige det her 25 år senere til mine egne børn. Men det her tøffetidsbegreb der er så oppe i tiden – er det i virkeligheden det samme fænomen, som det at kede sig var i 80´erne? Har vi blot behov for at italesætte det, så det er mere ok? Jeg tænker i hvert fald meget over, hvorfor vi blev nødt til at tage til den anden side af jorden for at få tid nok til at føle, at vi nu havde tiden. Tiden til at kede os/tøffe sammen.

_MG_5300 kopiIMG_6950

Og hvor tøffer vi så rundt for tiden? Lige nu er vi i Ao Nang og jeg vil faktisk sige, at stedet har overrasket os positivt. Vi havde forventet Khao Lak og snesevis af lyserøde turister på ny, men det er det overhovedet ikke. Eller altså jo, det er det, men der er noget med stemningen, der er anderledes her, og hvis man holder sig fra orkanens øje (læs: turisthelvede ved hovedstranden) så er det faktisk en hyggelig by. Vi bor billigt og holder budgettet på de 500 kr. om dagen. Som mange af de andre byer der konstant ekspanderer, kan denne heller ikke rigtigt følge med. Resorts popper op overalt med ukontrolerbar fart og det er synd. Vi har nydt at bo tilbagetrukket og væk fra det hele. Vi bor ca. 1 kilometer fra byen og har stadig masser af muligheder for lækker og billig mad. Alt i alt kan jeg godt anbefale at tage hertil som familie, hvis man er til byliv og oplevelsesferie. Øde strande finder du dog næppe her. Vi tog en bådtur rundt til fire forskellige lækre områder og selvom der på nogle af stederne var så mange mennesker at det næsten var vulgært, så var dét, det handlede om, naturen, helt formidabel._MG_5310 kopi (1) WOW! Dette område er virkelig smukt. Vi tog af sted med longtailboat tidligt (kl. 8) og det kan klart anbefales. Børnene fik svømmet med farvestrålende fisk og vi får virkelig snakket om, hvor fantastisk naturen er her og hvor forskellig den er fra anden natur vi har set. Igen – dejligt at have tiden til det._MG_5334 kopi (1)

_MG_5345 kopiI morgen skal vi til Hat Yai, En fire (eller det siger de i hvert fald) timers køretur og så bare en enkelt overnatning for så at tage til Malaysia. Jeg begynder at glæde mig til at opleve et nyt asiatisk land. Selvom landene grænser lige op til hinanden, skulle Malaysia være meget anderledes. Vi regner med at være på vestkysten i en lille måneds tid, for så at tage ”hjem” til Thailand igen.

Der står i vores pas at vi SKAL være ude af Thailand den 14. januar og det er præcis den dag, vi krydser grænsen. Vi skal have det hele med i dette dejlige land og så håber vi ikke at der er nogen problemer med at krydse grænsen.

Sidste nyt fra Thailand i denne omgang. Næste gang bliver bloggen beriget med oplevelser fra Malaysia. Glæder mig allerede. Og lige meget hvad, vi kalder det – tøfning eller kedsomhed, så er det en fantastisk gave at kunne tøffe rundt med børnene i dette NU, i alle deres vågne timer. Stoppe op og se på et insekt, der lægger æg, eller en død slange, der ligger på en vej med alle indvolde spredt ud over vejbanen. Svarer på Carlsons hvorfor´er og pigernes opfølgende spørgsmål.

Bliver man mon nogensinde træt af at tøffe rundt, når det bliver hverdag?

Nana_MG_5360 kopi

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risnudel á la mande