”Kan man egentlig ha’ en bakterie som kæledyr?”

”Det har en god betydning, at sidde i aft’nens nydning…

 

_MG_5999 kopi

…Dig og mig, og mig og dig.”

Ham dér Bamse, han kan altså et eller andet. ”Nydningen” som både Sune og jeg som børn hørte i Fjernsyn for dig og som vores børn på Ramasjang, følger os på vores rejse. Når vores ukulele bliver taget frem er det ikke uden, at denne sang bliver spillet. Hvis man kan have en rejsesang, så er denne i hvert fald vores. Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet, men det skyldes ikke manglende gejst, blot mangel på internet. Jeg har i ny og næ delt lidt stemningsbilleder på de sociale medier (Instagram og Facebook-gruppen), men ellers har der været stille. I skal dog ikke snydes for vores nydning på tre forskellige øer i det sydlige Andamanerhav: Koh Tarutao, Koh Bulon Lae og Koh Adang. Alle tre øer med deres helt egen sjæl og individuelle charme.

Faktisk startede det hele, da vi for 14 dage siden mødtes med Sunes forældre i Pak Bara. Vi tog en færge ud til Koh Tarutao og havnede lige på en nydningsø. Der var for alvor dømt afslapning på alle niveauer._MG_5841 kopiVi kom fra turistede Langkawi, og de fra det kolde Danmark. Det var altså meget kontrastfyldt for begge parter at havne midt i ingenting. Øen er på størrelse med en halv Bornholm, men der findes ikke et eneste resort på øen, fordi øen er en nationalpark. Her er kun elektricitet mellem kl. 18.30 og midnat, intet internet og de to restauranter på øen er kun åbne på bestemte tidspunkter. Koh Tarutao betyder primitiv, og det er meget rammende for øen. Der var ingen stimulans ud over naturen. Ikke en gang hvis man fik lyst til en kop kaffe i løbet af eftermiddagen. På en eller anden måde er jeg glad for, at det ikke var her, at vi startede vores store rejseeventyr for seks måneder siden. Jeg ville være blevet stresset over, at der ikke var noget at foretage sig. Vi har nok brugt de sidste 11 øer (vildt at vi allerede har besøgt så mange) til at komme helt ned i gear, for nu er vi vilde med det alle sammen. Vildsvinene (pindsvinene som Carlson kalder dem) tøffede rundt under husene og fandt godter, og aberne var tydeligvis på besøg på terrassen, når vi ikke var hjemme. Det kostede lidt legetøj og en badevinge, men så lærte vi da at rydde op, inden vi forlod huset. Vi indlogerede os i et dobbelthus med én stor terrasse, hvilket var perfekt. Den første dag forlod vi nærmest ikke terrassen. Vi gik kun ud for at spise på restauranten. Service kender de ikke til på denne her ø, men de har jo også den ene af de to restauranter, og kan man ikke kan lide lugten i bageriet, går man bare ind til nabobageren… Nåh nej, for først skal der lige bestiges et bjerg, der nemt kvalificerer sig til en Tour de France-stigning. Og måske, måske ikke, finder man et bedre alternativ. Vi blev og gjorde alt, hvad vi kunne for at få dem til at smile undervejs.

Apropos bestige bjerge så forsøgte vi os en dag med cykler. Jeg betragter faktisk mig selv som værende i ret god form, men da jeg kørte der på, som jeg husker det, den lodrette vej, op, og op og, op og, op, mens vi tilbagelagde det ene hårnålesving efter det andet, erkendte jeg bandende, at jeg var i håbløs cykelform. Med pulsen pumpende helt oppe i øret og lårmuskler der syrede til, fordi det var så f…… hårdt fik jeg lige akkurat skreget til Sune og hans cykelben: ”Jeg skal fandeme aldrig være cykelrytter!” hvorefter jeg måtte stå af og trække mine utrænede cykelben for_MG_5863 kopi anden gang på den første stigning. Men lige meget, hvor hårdt det var, og at Sune nonchalant stod og ventede med et kamera på toppen, da jeg kom stønnende op, kokrød i hovedet og med blodsmag i munden, så var det simpelthen så smukt. Udover, at man bare drøner ud i det fri (nydningen) uden børn, bare Sune og jeg, så var det skøn natur at bevæge sig rundt i. Hold da op for et terræn! Tidligere (1940’erne) har øen på sit højeste huset op i mod 3000 fanger. Tak til dem i øvrigt for at have lavet den vej, man nu cykler rundt på. Den må have kostet blod, sved og tårer. Og selvom jeg virkelig ikke synes, at det var særligt sjovt at cykle på de bakker, var det bare så mega fedt… bagefter._MG_5885 kopi

Det er også på denne ø, at vi oplevede vores første virkelig familievandringsgennembrud. Vi har nu besteget et bjerg (120 m) – alle fem! Alle gik hele vejen op og hele vejen ned, til trods for at oddsene fra starten var tvivlsomme. Alle var topmotiverede og da vi nåede toppen, var det også med imponerende stemme, at Vilma fastslog: ”Wow, det er smukt det her.” En ø man klart skal besøge, hvis man godt gider at have følelsen af at være alene i verden, at vandre og at se en masse spændende dyr i en dejlig natur._MG_5850 kopi

IMG_7277

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter tre dejlige dage på Koh Tarutao fik vi en meget bebølget sejlads os transporteret til Koh Bulon Lae. Vi blev sat af i den lokale fiskerlandsby i stedet for ved hovedstranden på grund af for høj sø. Derfra gik vi ad en grusvej over øen til ”hovedbyen”. Her findes ikke reelle veje, hvilket siger noget om størrelsen og efterspørgslen. Det tog os en lille halv time at gå tværs over øen. Endnu engang følte vi, at vi havde skudt papegøjen. Fantastisk ø, med dejlig stemning. Det var ligesom, da vi ankom til Koh Phayam, for jer der har fulgt med så længe (se mere her). Det er som om, at vi drages af de øer, hvor antallet af lokale overstiger antallet af turister. Vi boede på Panga Bay Resort, som er det eneste resort på den næststørste strand. De fleste resorts er samlet på hovedstranden, som er et must, når man er her. Vi boede på ægte thai-manér her med ejerne i den ene side af huset og os i den anden, kun adskilt af en tynd bambusvæg, man i øvrigt nemt kunne kigge i gennem og som ikke gik helt op til loftet. Ole og Minnie tog et telt på stranden, selvom der var hytter ledige.

_MG_5969 kopi 2I skulle se nogle thaier, der kiggede på dem, som om de to blegansigter havde mistet forstanden. Men det gik så fint til trods for koksnødder, der faldt om øerne på dem. Jeg selv skulle lige overveje thai-manerløsningen en ekstra gang, da man ikke kun kunne se igennem væggen, men også gennem gulvet. En formiddag fik jeg mellem gulvbrædderne øje på noget, der bevægede sig. Heldigvis legede ungerne sørøvere hos bedsterne,20160213_172802for da vi gik ud på vores veranda, viste det sig at være en halvanden meter lang varan, der snusede rundt. Lige under min seng! Men de var åbenlyst ligeså velkomne, som jeg var på dette sted, for der var mange af dem. Frøer og kæmpeedderkopper på badeværelset blev ligesom en biting lige pludselig. Resortet er så hyggeligt, og selvom der også her er begrænset strøm og ingen internet, så har alle nydt roen her. Fem dage gik med gåture, leg, snorkling (lige ud for kysten ved hovedstranden) og badning. Alle på rejseholdet var klar til at blive endnu længere på øen, men tiden var dog inde til, at vi skulle videre til vores næste øde nydningsø.

 

Og ja, det stopper ikke her, for hold da op for en ø, der mødte os. Koh Adang er en større ø med meget smukke strande og ingen resorts. Indtil videre kan man kun booke gennem nationalparkens hjemmeside, som på Koh Tarutao. Jeg sidder lige nu på vores terrasse og lytter til cikaderne i træerne, flagermusene flyver omkring mig og spiser de insekter, som vores små myggevenner (gekkoerne) ikke får fat i._MG_6029 kopiVi har været af sted seks måneder nu og nogle gange tænker jeg: Kan jeg blive ved med at nyde det og blive ved med at lade mig imponere over naturen. JA! Det gør jeg stadig. Både fordi, at børnene bliver ældre og fordi, at vi rent faktisk har ramt nogle perler her på det sidste. Her på Koh Adang har vi besteget et endnu større bjerg og selvom det denne gang var med Carlson på skuldrene det meste af vejen op og ned, så var det simpelthen så postkortagtigt smukt, da vi nåede toppen. Alle var helt høje (og virkelig svedige)._MG_6060 kopiMen ikke noget som pandekager og iskolde drikke ikke kunne rette op på. Koh Adang er også krystalklart vand og snorkling få meter fra kysten. Ungerne fik igen set nemoer, papegøjefisk, zebrafisk og alle mulige andre farverige fisk.

IMG_7370 kopiIMG_7374 kopi (1)Vi blev i dag enige om, at en bådtur herover, når vi alligevel skal være i nabolaget, er på sin plads. Vi har endnu ikke oplevet vestkysten, som også skulle være smuk, men som man kun kan komme til med båd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Summa summarum må være, at vi er lige der, hvor Bamse, Kylling og Aske sidder. Lige dér midt i nydningen og synger deres dejlige sang sammen.

”Og hvis der vil. Må der godt komme flere, der er nydning nok til…”

_MG_5942 kopi

Hvis I altså har lyst til at passe på naturen og bevare den stemning, som disse steder rummer. Aber, firben og næsehornsfugle er efterhånden blevet en del af hverdagen for os, men det er alligevel være noget andet på de her øer. Det er tydeligt at mærke, at de mennesker, som kommer her og overnatter er meget miljø- og naturbevidste. De passer på dyrene og interesserer sig for naturen. Det er desværre ikke, hvad man kan sige om en stor del af de endagsturister, som bare kommer forbi. Faktisk har en tysker, som arbejder her som frivillig søsat et oprydningsprojekt. Hvis man fylder en skraldepose med skrald fra stranden, får man to kolde øl i bytte. De overvejer at udvide projektet, fordi det er så stor en succes. Strandene er faktisk blevet meget pænere. Øl ER altså en uforlignelig universel drivkraft.

 

Dejligt at sende nyheder afsted igen. Næste stop bliver Koh Lipe, som jeg er meget spændt på. Jeg hører både godt og dårligt om den. Nogle mennesker siger paradis, andre siger, at det er som Koh Phi Phi – alt for turistet. Kontrasterne bliver i hvert fald til at føle på, og det er vi jo vilde med.

Nana

_MG_6054 kopi (1)

 

   

2 kommentarer

  • Louise

    Dejligt at læse det nye indlæg. Sjovt at vi for bare fem dage siden var på en ligeså “øde” ø- Koh way, blot herovre ved Koh chaing. Lige nu er vi på Koh mak og om få dage tager vi turen mod først Bangkok og dernæst chaing mai. Ungerne er begyndt at spørge efter jer, og efter hvornår vi mon kan ses, så vi håber det lykkedes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Ja det gør jeg også.. Hvornår tager i ud af Thailand? Jeg tror ikke vi kommer fra den del før slut marts, der bliver ved med at dukke små ukendte perle op, som vi må besøge, så på den måde er vi ret fleksible. Ja Koh Way ser også hyggelig ud, vi var der da der desværre ikke var muligt at komme derud, men ja de øer syd på kan jeg også virkelig anbefale. Vildt lækkert, og fedt med dansker frokost og valentineshygge. Jeg måtte beklage mig over min mand indtil han spurgte om jeg anede at det havde været valentine, haha… Godt ord igen. Det er skønt at se at i nyder og jeg er vild med at i er så gode til at dele billeder. Glæder mig til at gense Chang Mai gennem jeres billeder.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Kan man egentlig ha’ en bakterie som kæledyr?”