Hajangreb! Panik på åbent hav

Del, del, del – at dele til glæde for andre

_MG_6011Hvor vi skal bo, aner vi ikke – ej heller i hvad. Hjemrejsedatoen er heller ikke lagt fast (vi er stadig i den benægtende fase) endnu, men én ting er dog sikkert: Lige nu og her har vi det som var vi kommet hjem og havde placeret os det helt rigtige sted. Et sted hvor vi vidste, at vi skulle bo i mange år, hvor børn og voksne trives og hvor tiden går i stå, fordi hver dag går med det, vi har lyst til eller får lyst til (som sagt stadig i den benægtende fase). Stemningen omkring os er så dejligt afslappet og positiv. Hvis ovennævnte beskrivelse var et muligt søgekriterium på Boligsiden, ville det være vores højeste prioritet. Var jeg sikker på en stemning som denne, kunne jeg bo alle steder i ind-, ud- eller vandkantsdanmark. Vi må nøjes med spændt at se tiden an og nyde, hvor vi er. Det gør vi så. Koh Mook Garden Resort er noget helt for sig. Alle har lyst til at sludre og interesserer sig for hverandre. Samtidigt har jeg en følelse af, at alle her har lyst til at lade sig inspirere eller lære af hinanden. Det er jeg sgu vild med. Jeg ved godt, at det hele bliver lidt metaagtigt nu, og her sidder jeg under en palme i varmen og bliver småfilosofisk, men tænk hvis vi – menneskeheden – delte alle vores guldkorn med hinanden bidrog med de ideer og visioner, vi går med, i stedet for hele tiden at pege fingre ad folk, som gør det forkerte. Forleden så jeg på Facebook et opslag med et billede af en politibetjent, som talte i telefon i bilen. I kommentarfeltet stod der: ”Del hvis du også synes, at det er under al kritik, at politiet ikke bliver straffet for at tale i telefon.” Og ja ja, jeg ved godt at man da ikke skal gøre det, men helt ærligt. Hvorfor har vi så travlt med alt det, som andre gør forkert? Der bliver også delt indlæg som: ”Sådan undgår du, at dit barn får dårligt selvværd.” Det kunne lige så godt hedde: ”Vær så god! Hvis du har lyst til at dunke dig selv i hovedet og føle, at du er en dårlig forælder, så læs videre her.” Hele tiden har det en negativ klang, og det giver mig følelsen af, at vi bevæger os i en forkert retning. Der bliver på de sociale medier peget fingre og svinet til som aldrig før og det er i denne her metatankestrøm svært for mig at se, at vi – menneskeheden – bliver bedre til at behandle hinanden og kloden mere hensynsfuldt. Vores naboer på resortet, et par fra Montana, sagde til os, at de havde talt om, at hvis mennesker og familier var så harmoniske som vores, så ville de komme til Danmark og bo, for de var meget imponerede og vi blev da også meget smigrede. Men… for det første ville jeg ikke rigtigt foreslå NOGEN at forsøge at komme ind i Danmark for tiden og for det andet var det jo heller ikke helt det billede, som vores familie portrætterede, inden vi tog af sted. Derhjemme kørte vi på en væsentligt højere klinge end herude. Travle fuldtidsbeskæftigede forældre der måtte løbe alt for hurtigt for at kunne finansiere alle de ”obligatoriske” udgifter til et konventionelt børnefamilieliv: Hus, stor bil, institutionspladser, sund mad, korrekte autostole, ftalatfattigt legetøj osv. Heldigvis har jeg lige nu følelsen af, at det hele nok skal blive anderledes, når vi kommer hjem! Det at andre udefra kan se, hvilken ro vi har omkring os flere generationer imellem er dejligt bekræftende og i hvert fald noget, som vi bruger tid på at snakke om og gøre os selv bevidste om. Det skal på en eller anden måde fortsætte, når vi kommer hjem.

Buttomline på min refleksionsportefølje må være, at vi mennesker snart skal stoppe lidt op og kigge os selv og hinanden i øjnene! Dele vores bedste sider og ideer med hinanden uden frygt for, at tabe ansigt – eller patent. Kun ved at dele ud af vores bedste kvaliteter kan vi udvikle menneskeheden. Store ord, I know, men jeg synes faktisk at det giver mega meget mening herfra, hvor jeg ligger.

IMG_5604

Tilbage til livet her og nu i år 2559 (thailandsk tidsregning). Vi er jo tilbage på fantastiske Koh Mook og på ingen tid er der gået 12 dage. Da Dada (ejeren af stedet) sagde: ”You check out tomorrow?” røg det ud af mig. ”No Dada, we stay one more week here” uden at have clearet det med resten af rejseselskabet. Heldigvis var alle med på den. For første gang på vores rejse skal vi være det samme sted i over 2 uger. Vi er nået et transportmætningspunkt og har ikke så stort behov for at flytte os for meget. Men sjovt nok kan vi se, at det er en tendens på stedet. Folk kan ligesom ikke komme videre. Yo, Carlsons 15-årige ven blev lykkelig for at se Carlson igen._MG_6338 Det var vitterligt som at se et kærestepar løbe hinanden i møde efter måneders fravær, og der går ikke en dag uden, at de giver hinanden et morgen- og godnatkram. Da vi var her for fire måneder siden, kunne Yo ikke et ord engelsk. Det er helt vildt, hvad han har lært på den tid vi har været væk. Han taler stort set flydende thai-engelsk og nu efterspørger han tilmed danske gloser også. ”I want to learn Denmark.” Forleden da vi var på snorkletur og kom godt trætte hjem, kom Dada os i møde og sagde: ”You friend is here,” Jeg lignede et stort spørgsmålstegn, da jeg ikke kendte nogen, som skulle komme. ”My what?” Hun prøvede at forklare, ”Same same you, but diffrent!”forsøgte hun. ”Family, blond hair.” Jeg vidste, at min kusine og hendes familie var taget på rejse og vi havde snakket løst om at mødes på et tidspunkt, men jeg forestillede mig ikke, at det var dem, som pludselig var kommet her. De vidste, at vi var på Koh Mook, men ikke hvor vi boede. Da jeg gik op til Sune for at forklare situationen, dukkede der ud af en dør ganske rigtigt en lyshåret pige, som faktisk var same same me

foto (1)Min dejlige kusine. De havde fået anbefalet stedet og booket det på fastlandet og var nu havnet lige ved siden af os. Nu har vi simpelthen indtaget en svalegang med tre værelser og fælles terrasse, og der bliver i den grad hygget. Jeg må indrømme, at tanken om at bo tættere på familie bliver konfronterende, når man pludselig bor så tæt sammen og det er så hyggeligt for både børn og voksne, som tilfældet er.

Det har været sjovt for ungerne at komme til en ø, de kender. Der er masser af oplevelser, som de pludselig kan huske. De har vist farmor og farfar alt, hvad man kan lave omkring resortet. Den lille legeplads i nabolaget, hvor vi finder eremitkrebs, den lille hyggelige landsby, de er helt klart på hjemmebane og det er en fornøjelse at følge med i. Ungerne havde også glædet sig helt vildt til at vise dem de store søstjerner frem, som far igen dykkede ned efter. Snorkleoplevelserne på disse kanter er altså bare exceptionelle. For første gang oplevede jeg at svømme gennem en stime med titusinder af store fisk. Det var som at være en del af et program på National Geographic. Farverige koraller der står ud som de smukkeste træer og alle de smukkeste fisk omkring én. Jeg tror, at det er blandt mine top 3 snorklesteder i Thailand. Jeg synes, at billederne, som min kusines mand har taget, taler sit tydelige sprog, her er sgu fantastisk.FHD0143FHD0103

 

 

FHD0054Vi er efterhånden ved at komme lidt ind under huden på lokalsamfundet her og har spurgt lidt ind til alt det skrald, som ligger rundt omkring. Det må være ret tydeligt for dem, der har fulgt med, at vi går lidt op i alt det skralderi. Der er meget her på Koh Mook i forhold til andre steder, vi har været, og hvorfor så det? Det viser sig, at regeringen ikke støtter øen med store penge fordi, at turismen ikke er så udbredt endnu. Borgmesteren skulle efter sigende få en pose penge, som ryger direkte i hans lomme. I hvert fald bliver de ikke brugt til indsamling af skrald eller sortering. Noget må gøres og igen skal viden deles for at passe på kloden og flere her på resortet engagerer sig, og der afholdes indledende møder med lokale for at finde fælles fodslag. For år tilbage blev der i Danmark lavet en støttesang, som hed noget i retning af. ”Selv en dråbe gi´r ringe i vandet, selv det mindste håb…” Så os ud på stranden og samle skrald. På ingen tid fik vi fyldt tre store sække, med alt muligt skrammel.20160306_155457 2foto 2foto 4

Flasker, batterier, sandaler, tandbørster, shampoobøtter og andet, som normalt bare bliver en del af et stort bål i ny og næ. Vilma så en thai komme forbi og sagde: ”Se mor, der går en thai, måske kan han se, at vi samler skrald op.” Men lidt efter konstaterede hun: ”Han kiggede kun én gang og så ligeglad ud.” Vilma har netop knækket læsekoden og jeg kunne bruge det som reference. ”Prøv at tænk på hvor mange gange, du har øvet dig i at læse Søren og Mette. Måske skal han se nogle andre samle skrald op lige så mange gange, før han selv gør det.” Det gav mening og vi kunne fortsætte oprydningen. Det var meget stolte børn, der vendte tilbage med fyldte sække og røde kinder. Og thaierne tog billeder og fnisede på den der thaimåde, så man ikke aner, om de synes vi er helt vildt latterlige eller helt vildt seje. Men vi følte i hvert fald, at dagens spejdergerning var gjort. Hvor skraldet efterfølgende blev af vides i skrivende stund ikke.

Jeg vil afslutningsvis fortælle jer en ting om mig selv. Jeg elsker at dele. Ikke kun denne rejse, men i det hele taget. Faktisk var Sune og jeg ikke helt enige om, hvordan fødslen af vores første datters skulle forløbe. Jeg var kommet til at invitere min svigerinde med uden at drøfte det med min ham, som (selvfølgelig) havde forestillet sig noget ganske andet. En intim oplevelse, ham og mig imellem. Altså i virkeligheden helt fair og ganske almindeligt at ville have en så stor oplevelse for sig selv. Sådan er jeg bare ikke helt skruet sammen. Alle som havde lyst til at opleve en fødsel kunne i mine øjne få lov. Det er der vel på alle måder noget læring i, tænkte jeg. Sådan har jeg det også med denne rejse og alt det, jeg deler herinde. Hvis jeg bare kan inspirere én familie til at drage ud i verden og bruge mere end én måned med deres unger på fuld tid, så har den tid, jeg har brugt på at skrive været det hele værd.

12809660_532480940263393_7863191486797763030_n

Dejligt at I følger med og husk at dele og lade jer inspirere.

 

Nana

 

   

4 kommentarer

  • Agnes

    Hej Nana
    Min veninde og jeg har de sidste 2 enhalv måned rejst rundt i sydøst Asien. Og på onsdag tager vi afsked med Laos og sætter kursen mod Thailand igen, hvor vi skal bruge de sidste 2 uger.
    Vi har planer om at tage til Koh phi phi, Koh Lanta og Koh Mook.
    Jeg vil derfor hører dig om du har nogle gode råd til hvor på øerne man skal bo? Eller om der er noget man skal se.
    Jeg har prøvet at finde jeres hotel på nettet, men uden held.. Kan du hjælpe?
    Hilsen Agnes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Agnes

      Det lyder skønt. Vi har bevidst valgt Phi Phi fra, da vi begge har været der før Tsunamien og ikke har hørt så godt om det siden. Derfor kan jeg ikke hjælpe med den ø. Koh Lanta boede vi på det der hedder Sea Sand Sun resort og var meget glade for det. Jeg mener at vi betalte ca 180 bath inkl. morgenmad for to dobbeltsenge. Der var pool og det var lige ud til stranden. Koh Mook er der jo i vores øjne kun et sted at tage til. Dada:) Koh Mook Garden resort. men det kommer meget an på hvad i søger og hvilken prisklasse. Her kan i bo for ca. 700 bath to personer pr. nat. Både på Koh Lanta og koh Mook findes der nogle bjerghuler jeg kan anbefale. Jeg kan ikke huske hvad den hedder på Koh Mook, men man kan kun tage der til med guide og den er FANTASTISK. Man krybe, balancerer, klatre og går rundt inde i et bjerg og der er også swimmingpool midt inde i det hele. Her på Koh Mook er Emerald cave et most og tag rundt og snorkle hvis i er til det. Men lige gyldig om i skal bo hos Dada eller ej så tag over til hende og spørg hvad hun synes i skal opleve. Der er mulighed for en masse smukke oplevelser. Hvis i vil bo på en smuk strand skal i slå jer ned på Charlie beach der er lækkert, men det er også dyrere end på den anden side. I kan overvejer 2-3 dage på naboøen Koh Kradan – FANTASTISK natur og vild snorkling. Håber i kunne bruge rådene til noget. Skriv endelig igen:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge Nielsen

    Hej Nana. Så flot skrevet elsker at følge jer og se de skønne billeder.
    Hvor dejligt for jer at opleve og bare være sammen væk fra stress og jag i Danmark👍🏻🏊🏻🌴☀️
    Vi elsker også Koh Mook var der i januar, boede dog på Koh Mook resort men var tit inde hos Dada.
    Gik tit til landsbyen og spiste aftensmad dernede skulle vi med Taxi hjem, behøvede vi ikke fortælle hvor vi boede det vidste de.
    En dejlig lokalbefolkning😀😀
    Skal tilbage i december og der tager vi børn og børnebørn med. Glæder os vildt til at vise dem denne skønne ø.🏊🏻🌴🐘🍹
    Forsat god tur til jer😎☀️🌴🏊🏻
    Hilsen Inge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Inge

      Ja vi er simpelthen også så forelskede i dette sted. Vi er her nu på tredje uge og kan ikke rigtigt komme herfra. Dada er en fantastisk personlighed og der sker en masse skønne tiltag herude, blandt andet på skraldområdet, som er tiltrængt.

      Tak for det. Vi vil nyde

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hajangreb! Panik på åbent hav