Familiens WD40

En fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen

P3170562Stemninger er noget sjovt noget. De er simpelthen så vidt forskellige fra sted til sted, men måske endnu mere fra person til person. Derfor er jeg altid meget påpasselig med at sige: ”Dér SKAL du tage til,” eller ”dér skal du IKKE tage til.” For hvem ved hvilken stemning DU præcis samler på på dine rejser.

Hvem husker ikke Nissebanden på DR1? Julemanden havde mistet sit gode humør, der bestod af en fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen. Pludselig så jeg for mig, hvordan jeg som en anden Lunte, Pil eller Gemüse for rundt på diverse øer herude, for at putte stemninger på flaske, og tage dem med mig hjem. Vi møder hele tiden nye og jeg er bange for at glemme de enkelte steders særpræg og unika.

_MG_6550Jeg ville godt have haft en flaske med på båden fra Koh Mook til Koh Jum. Stemningen på båden var helt særlig. Vi fik sagt farvel til Dadas folk og til vores store overraskelse så skulle Yo også med os på turen til Koh Jum. Dada havde købt ind og der var tænkt på det hele. Sandwich, frugt, kage, kaffe, sodavand mm. Kaffen blev lavet på et gasblus – åben ild – ja det var en longtail TRÆ-båd vi sejlede i. Det var simpelthen så hyggeligt og alle var glade og i godt humør. Lige hvad vi havde brug for, da vi dagen i forvejen havde været meget nedtrykte over at skulle væk. Jeg vil nærmest beskrive de følelser, jeg havde dagen før afrejsen som de følelser, jeg havde i dagene op til min efterskoleafslutning, som ligger over 15 år tilbage. Fuldstændigt uoverskueligt teenageulykkeligt. Dengang og den dag på Koh Mook gik jeg og smågræd og kunne ikke finde mig til rette i følelsen af at skulle forlade stedet. Når jeg tænker tilbage på vores farvel til Søndervang i Roskilde, vores første hus, så var det på ingen måde lige så sørgeligt. Der blev fældet en tåre, da køberne kom og fik nøglen og gjorde klar til indflytning. Men så snart vi kørte ud ad indkørslen og sad og drak vin på en fortovscafe i Roskilde med nogle dejlige naboer, så følte vi os ligesom frie. Det er stadig lidt uforståeligt for mig, at skallen ikke har betydet mere. Det var ligesom bare noget andet med Koh Mook, den skal var ligesom lidt mere all inclusive og svær at skulle væk fra. Og det store spørgsmål er jo så, om vi nogensinde kommer tilbage dertil? Det må tiden vise. I hvert fald ved jeg, at det vi har haft på de sidste tre uger er noget uerstatteligt, noget der ikke kommer igen, ligesom året på efterskolen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tilbage til turen i båden til Koh Jum. Mega hyggeligt og alle var opløftede og glade. Vi nød at have tid med Dada og Yo. Dada hev bare den ene godbid efter den anden op af sin køletaske. Da vi nåede Koh Jum, vendte følelsen af farvel tilbage og alle blev igen meget kede af det. Jeg knækkede, da jeg skulle give søde Yo en krammer. Puha! Han fortjener bare det bedste liv, den lille dreng og hvor ville jeg dog stadig gerne give ham muligheden for at komme ud og opleve noget mere.20160319_145033 Vi sluttede af med et KÆMPESTORT fælleskram og alle ungerne grinede og det var præcis sådan, at afskeden skulle være. Tænk, at de sejlede os fem timer op langs kysten satte os af, for så at sejle hjem igen. Bare fordi…

Vi blev kørt til et anbefalet resort, som skulle ligge tæ t på strand og være hyggeligt. Forinden havde flere af jer skrevet på min Instagram, at Koh Jum er paradis og manges yndlingsø, så flasken var parat til nye dufte. Sjovt som forventningerne hobede sig op og jeg var sikker på, at det ville blive min nye favoritø, da vi kørte fra havnen til resortet. Men men men, der skete noget, som gjorde, at stemningsbarometeret faldt en smule allerede, da vi ankom og skulle tjekke ind. En række regler angående børn og deres opførsel blev ridset op på forskellige skilte og det gjorde, at vi fra starten var lidt skeptiske over for stedet. Samtidig var der ingen, der gad at skifte hotel, så vi satte børnene ind i reglerne og så hoppede vi ellers i bølgerne og nød det skønne vand og den skønne strand, som vi bor på. Season Bungalow toppede aldrig, men maden var billig og vi boede pænt og billigt.

En dag da vi tog ned for at spise i landsbyen, fortalte en lokal os, at der skulle være fest på stranden – Sea Gypsy fest. Vi skyndte os at spise og så af sted med os. Det viste sig, at denne fest blev afholdt på en kirkegård! Det vi troede var kæmpe sandkasser med farvestrålende flag i var i virkeligheden nye nedgravede lig/urner, med flagtoping som pynt. Og heldigvis nåede ungerne hverken at grave en arm eller en fod ud før, at vi fandt ud af det. På en måde mega absurd at være på en kirkegård med så mange festende mennesker og samtidig virkeligt livsbekræftende. Til denne glædesfest havde de også besluttet at holde en form for afdansningsbal for børn,

20160322_105640hvor deres glade forældre kunne stå og heppe. Og heppet det blev der imellem øllene, der hurtigt gled ned en efter en på en varm formiddag. Børnene kom op foran og jeg listede mig selvfølgelig med. Jeg sad sådan og forestillede mig et afdansningsbal i Danmark. Det er bare lidt mere stift og kedeligt. Pludselig da jeg sad i mine egne tanker, kom to mødre nær at op at toppes på scenen, fordi den ene mor gik ind og dansede med og tog opmærksomheden fra pigerne. Ikke fordi hun dansede godt, men fordi hun var virkelig fuld. Jeg grinede sådan, da jeg så på børnene (mine), der stod og sugede til sig. Jeg er vild med kulturkontraster og vild med, at ungerne ser det. Det var fedt bagefter at kunne fortælle dem, at grunden til at de voksne stod og råbte og skreg på denne måde varfordi, de var så super stolte over deres børn. Vi fik selv lov til at danse lidt med ved en ceremoniel dans i midten af det hele og selvom det mest af alt mindede om Boogie Woogie, så var der noget rørende ved det. Hvorfor skal der altid være så trist og kedeligt på en dansk kirkegård?OLYMPUS DIGITAL CAMERA Hvis man tror på, at det, man skal videre til, er dejligt, så er det da værd at feste for? Mon kirkeministeren ville rynke brynene, hvis man foreslog sådan et arrangement på kirkegårdene derhjemme? Helt unik stemning var der i hvert fald.

foto 3 (1)

Det blev til seks dage på Koh Jum. Vi nåede aldrig at finde den helt rigtige Koh Jum-stemning frem, men vi fandt den sporadisk, når vi forlod vores resort og kørte til de øde strande med få mennesker og hyggelige resorts. Stranden var lækker ved højvande og solnedgangene fantastiske og hvis man er til lokalt liv, er det også hyggeligt at tage ind til den lokale landsby. Ikke desto mindre ville jeg ønske, at jeg kunne have en flaske med herfra også. De var der nemlig, de dér lækre steder og stemninger og så ville jeg også kunne huske mig selv på, når vi så er hjemme i lille Danmark, at Koh Jum var øen, som skal have en chance mere.

foto 2Skøn bar, hvor vi tog en slapper en eftermiddag. Alle pånær Carlson var på stranden – han tog sig en lur i vores scooter:)

20160321_140704 (1)

Lige nu drager vi af sted på sidste del af vores tur i Thailand.20160325_092851

Vi skal over på Sydthailands østkyst. I første omgang skal vi til en by, der hedder Khanom. Det skulle være en meget uberørt del af turist-Thailand og det glæder vi os til at se.

 

 

Nana

foto

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familiens WD40