Hvis man ikke ind imellem ændrer retning, så ender man dér, hvor man er på vej hen!

Vores top 5 øer i Thailand

12189615_10153197308828085_7275741890214089200_nEfter at have rejst rundt i Asien i otte måneder, hvoraf seks af dem er blevet brugt i Thailand, får jeg lyst til at smide vores familie top 5 øer ind på bloggen, så I kan se, hvad vi synes har været de bedste øer for os. Det har faktisk været svært at vælge fordi vi faktisk har tilbagelagt tæt på tyve øer på turen, som alle sammen på den ene eller anden måde bare var fantastiske. Jeg skriver under hver, hvor vi boede og hvad det kostede.

Koh Mook

Hvis man er til lokalt liv og god stemning, ingen der har travlt, heller ikke med at komme ud at opleve det store, så er det her bare øen. Før tsunamien var der ingen resorts på denne ø. Kun fiskeri, som lønnede thaierne og derfor var behovet for os turister der ikke. Efter katastrofen blev økosystemet i havet ændret væsentligt og der blev slet ikke eksporteret de samme mængder fisk mere. Der måtte tænkes kreativt og hvad andet end turisme.11951949_468915356619952_2734778962998733959_nDog er der kun ét eneste sted på øen som er helt og holdent thai-ejet. Der findes en lille landsby på øen, som er hyggelig at besøge. Det er sjovt at tage et kig forbi skolen og hilse på alle børnene, men man kan også nyde de lækre strande, leje en kajak og besøge sørøvergrotter eller snorkle omkring de megastore klippeformationer, hvor man nemt kan møde en fiskefamilie på 20.000 medlemmer svømme forbi.
Vi boede på Koh Mook Garden Beach Resort. Et familieejet og meget afslappet sted. Det findes ikke på hjemmesider, men har en Facebookside, hvor man kan skrive til dem. Vi boede i et værelse med to dobbeltsenge for 160 kr.

+ Dejlig lokal stemning, Sydthailands bedste kaffebar (Sugars Coffee), lækre strande ved højvande, god snorkling

– Måske lidt for meget nede i gear til nogle mennesker, ikke alle strande er lige gode ved lavvande, der er stadig en del skrald rundt omkring på øen, men forhåbentligt er det noget som ændrer sig inden for ganske få år.

Koh Phayam

Hvis man foto 2er til den thailandske afslappethed og den ene reggaebar efter den anden, så er det her stedet. Vi oplevede ikke andre steder på vores rejse rundt i Thailand, som formåede at have så gode vibes omkring sig. Det er inden for ganske få år, at denne ø har fået opmærksomhed i Lonely Planet og derfor er den stadig ikke overrendt. Der findes en del vegetariske restauranter her som laver MEGA god mad. Sundheden var på en helt anden måde i fokus, end vi har oplevet andre steder herude. Der er rig mulighed for snorkling omkring øen, da Surin Nationalpark ligger tæt på. Her skulle være exceptionel snorkling og dykning. Det er nemt at komme rundt på øen med scooter. Det er først for nyligt blevet anlagt vej til de yderste strande, hvorfor at scootere nu er stoppet med at drøne ferm og tilbage på stranden.

Vi boede tre forskellige steder her. Et nyere sted, som lå i anden række til stranden. Derefter rykkede vi helt ned til stranden og boede på første paket og sluttede af med at bo midt inde på øen og nyde en dejlig swimmingpool og supertjekkede værelser.

IMG_0835

+ Virkelig god og lækker mad, rigtig god stemning, overskuelig størrelse, lækre strande

– Der findes desværre sandfluer, som man skal være opmærksom på på stranden ved solopgang og solnedgang. Deres stik klør meget mere end mygestik. 

  

Koh Yao Noi

IMG_6761En lille bitte ø, som ligger meget tæt på Phuket, men som er alt andet end dette. Stille, roligt, ikke så mange barer, masser af lækker natur og nemt at bevæge sig rundt. Her er det muligt at leje cykler og drøne øen rundt. Det er fantastisk at tage ud og cykle omkring ved rismarkerne og se hvordan livet på landet stille og roligt går sin gang. Der er rig mulighed for nogle gode og overskuelige kajakture med børn eller bare kæresten til lækre øde strande. Hvis man tager hertil må man ikke misse den lækreste italienske restaurant, der hedder Luna – mad i særklasse de laver her.

_MG_5176 kopi

Vi boede på Passai Cottage (160 kr.) på Passai Beach, som er øens bedste strand.

+ Lækker natur som er let tilgængelig, en lille by, hvis man har behov for det. Ro og afslapning

– Strandene er ikke så gode ved lavvande

Koh Bulon Lae

_MG_5942 kopi

En lille ø som endnu ikke er overrendt af turister og som har en masse lokalstemning. Det tager ikke lang tid at gå fra den ene ende til den anden, men det har sine fordele med små børn. Her er virkelig ingenting. Næsten ikke engang veje. En klapvogn kan godt få det svært, men hvis det ikke er vigtigt og vil man bare gerne vil slappe af, er det her STEDET. Øen har én af de smukkeste strande vi har set på vores rejse indtil nu. Den er børnevenlig og tilmed med snorklemuligheder få meter fra kysten. Der er en masse små hyggelige butikker og jeg fik associationer til Christiania, når jeg gik rundt imellem de små butikker. Hvis man tager nogle af de små stikveje ind i de lokales kvarterer, er der timers underholdning. Dyrene går frit og der er masser af arbejdende mennesker, som på hver deres måder sørger for, at der er til dagen og vejen.

_MG_5999 kopiVi boede et rigtigt hyggeligt sted, dog ikke på hovedstranden, som vi nok havde valgt, hvis der var plads. Vi boede på et værelse som var en del af et dobbeltrum (80 kr.), hvor de ansatte boede ved siden af. Der er også mulighed for at sove i telt her for 60 kr. inkl. morgenmad.

+ En af de smukkeste strande vi er stødt på, hyggelig lokalstemning

– Måske for lidt at lave på den lange bane

Koh Adang/Koh Lipe: Faktisk har vi snydt lidt her på femtepladsen, men det er fordi, at øerne ligger så tæt på hinanden, at man rent faktisk kan svømme mellem dem._MG_6060 kopi (2)Koh Adang og Koh Lipe – Same same but totally different. Koh Adang har alt, hvad man kan tænke sig, hvis man elsker ro, natur, vandring, snorkling og andre mennesker med de samme interesser. Der findes én restaurant på øen, som kun er åben mellem 8.00 og 14.30 og igen 17.30-21.00. Derudover findes der, nå ja, INTET! Så hvis man tager hertil og pludselig får crawings efter en Snickers, så er det altså ikke her, du finder den. Man kan bo i telte helt ud til stranden eller leje nogle meget flotte værelser for 120 kr. Bemærk dog, at de skal bookes igennem nationalparkens hjemmeside. Når man så har været et par dage dér, og den Snickers-crawingLeg, læring og fordybelse. Skønt. ikke har lagt sig, vil jeg anbefale, at man smutter (eller svømmer, alt efter hvor friske I er) over på naboøen, som nærmest ikke kan være mere forskellig fra Koh Adang. Skønne Koh Lipe, som virkelig fik opmærksom efter Tsunamien. Det blev det nye sted, man tog til i stedet for Koh Phi Phi. Den er proppet med turister, der er 7-Eleven’s og Snickers i lange baner og sågar aftenbyliv. Samtidig er det ikke turistet som Phuket eller Pattaya. Der er stadig en afslappet stemning og der er stadig en del betalelige steder at bo på øen, så backpackerne fylder gadebilledet her lidt endnu. Hvis man er til fest efter nogle dages ro på Koh Adang, så er det bare at bevæge sig ned på hovedstranden efter mørkets frembrud. Vi boede to steder på øen. Første inde midt i det hele, på Walking Street. Her betalte vi 200 kr. Der bliver ro i gaden kl. 23.00, men det var ikke et problem for børnene at falde i søvn. Det var faktisk ret hyggeligt for os voksne at kunne sidde på terrassen om aftenen og kigge lidt på mennesker. Derefter flyttede vi til Sunrise Beach, som er en rigtig god og børnevenlig strand.

Koh Adang

+ smuk snorkling, ro afslappethed, billige og gode boliger, dog uden aircondition

– kun én restaurant, tilsyneladende har de deres egen losseplads midt inde på øen, hvor aber, leguaner og krager nyder godt af, at turister er så hensynsløse og smider deres affald overalt.

Koh Lipe

+ Virkelig smukke strande, med børnevenlig snorkling . Bevæger man sig ud til navlen er der rig mulighed for at se klovnefisk , som de fleste børn kender og synes er et hit.

FHD0054

– hovedstranden (Pattaya Beach) er overfyldt med både, turister og længere imellem de billige steder at bo.

Håber at kunne inspirere, hvad er mon din top fem?

Nana

IMG_2909 (1)

   

20 kommentarer

  • Niels

    Hej Nana
    Kan I anbefale et dejligt og billigt (150-400 kr pr overnatning) sted på Koh Phayam?
    Mvh Niels

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Jeg det kan du tro. Vi boede lige ned til vandet på det sted der hed smile hut. Den ligger på den største strand, men i den stille ende. Der er også en lille hyggelig “by”. Husk kontanter, da der ikke er atm. Smile hut kostede 700 bath for to dobbeltsenge – hvilket er ca. 140 kr pr. nat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Hej Nana
    Først og fremmest tak for insider-tips. Jeg undrer mig dog over følgende:
    “Koh Yao Noi – En lille bitte ø…”
    Som jeg kan se er det en af de største (!?). Er du kommet til at beskrive en anden ø?
    På forhånd tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Kim

      Det er skam så lidt. Noi betyder lille og Koh betyder ø. Der ligger en ø ved siden af som hedder Koh Yao Yai. Yai betyder stor og den er derfor også tilsvarende større. Den har vi ikke været på, men ligger ved siden af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Hej Nana. Først og fremmest, tusind tak for fantastisk underholdning torsdag efter torsdag, med indblik i jeres spændende tur – virkelig inspirerende! 🙂
    Jeg er en mor, med mine 2 unger (18 og 14) som skal 10 dage afsted til Thailand til vinter. Vi har rejst meget i Asien, men har aldrig rigtig oplevet Thailand. Vi flyver til Bangkok, hvor vi har en enkelt overnatning, men efterfølgende ville vi godt have mod på at tage mere syd på, da vi har hørt fra venner at vi skal prøve undgå Koh Samet. Vi er alle 3 utrolige glade for natur, snorkling/dykning, lokal stemning og vil derfor gerne prøve at undgå overturistede områder såsom Phuket. Dog må der gerne være et par steder om aftenen hvor man kan gå ud og få noget spise. Derfor vil jeg høre dig, hvad kan du anbefale af øer, specifikke steder at bo, som ville være oplagte for os? :))
    Mvh. Annette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Anette. Der er masser af lækre steder. Vi besøgte jo allermest steder som var rolige. Hvis i vil flyve syd på og der skal være lidt byliv så vil jeg anbefale øer som Koh Lipe og Koh Lanta. I skal flyve til Krabi og så derfra med båd. Hvis i tager Koh Lanta skal i tage en smuttur til Koh Mook, det dejligste sted, dog ikke meget liv, men nogle skønne lokale oplevelser. Dejligt at i har fulgt med. Jeg vil sige i forhold til Koh samet at vi fandt det lækreste sted væk fra ALT turisme som hed Tubtim Resort. Det var super lækkert, med den dejligste strand. Det afhænger nok af, hvor man har boet. Samet er nemlig god, hvis man ikke gider for langt væk fra Bangkok. Alternativt så er der Koh Phayam som man kommer til i bus fra Bangkok. En virkelig lækker ø.

      Håber at du blev klogere, ellers så spørger du bare.

      Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej. Fantastisk læsning. Har selv været i Thailand 1 gang og jeg hungrer efter at komme afsted igen. Er lidt nysgerrig efter om I har været på øen Koh Kood?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Vi var på Koh Chang, men kunne desværre ikke komme derover på grund af lavsæson, men vi hørte også meget godt om den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Hej Pernille!

      Vi var på Koh Kood for 3 år siden, og vi synes det var en helt fantastisk ø! 🙂

      Vi boede i en lille bugt, hvor der var det flotteste hvide puddersand, og vandet var så klart og roligt, at man kunne se helt ned til sine fødder, selvom man stod i vand til brystet.

      Vi var dog ikke så meget rundt på øen, men stranden og vandet er i absolut top-klasse efter vores mening! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Skønt skønt skønt… Vi drømmer lige for tiden…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christian Bjerre

    Hej,
    Min kæreste og vores til den tid 8 måneder gamle søn tager en måned til Thailand til november – kan du anbefale et godt sted, hvor en baby også vil føle sig tilpas? Vi har selv tænkt på koh lipe 😊 Hvor er det i øvrigt en fantastisk rejse i er ude på – vi var selv på fili forrige sommer og kunne rigtig godt lide afslapningen på Malapascua. En overskuelig ø uden biler og hvor man kan gå langs vandet hele vejen rundt (stort set). Desværre dog også beskidte strande, hvor der ikke var resorts. Derudover var en dagstur på Bohol også spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Jeg håber på at vi når Malapasqua til sidst. Vi tager videre til Siqijur om et par dage, den skulle også være skøn. Vi har lige været på Bohol i dag, sammen med en masse andre turister og i morgen står den på dejlige Alona beach.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Har du set min top fem over thailandske øer? Ellers kan du finde den her? http://de5stikkeraf.dk/2016/04/26/vores-top-5-oeer-i-thailand/ Alle sammen meget lækre øer. Hvor længe skal i være afsted. Jeg kan evt. anbefale jer at tage forbi Koh Bulan Lae. Et super lækkert sted og en meget børnevenlig strand. Hvis i vælger Koh Lipe vil jeg klart anbefale at i tage til Sunset eller sunrise beach. Sig endelig til hvis jeg skal finde de praktiske detaljer frem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Spændende læsning. Glæder mig over, at flere af øerne er på vores foreløbige “to do” liste for kommende rejse. Må jeg spørge hvor i boede på koh bulon lae?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Familien Torp

    Okay hvor heldige var vi lige at ramme 3 af jeres top 5 på bare en måned 🙂 Vi skal helt sikkert opleve Koh Phayam på næste tur!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lidia

    Lækkert med top 5.
    Lille detalje:Det er Pattaya Beach,som du nok mener og ikke Sunset Beach (Koh Lipe).☺️😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er flere af de øer som vi stadig ikke har fået set, det bliver næste gang i Thailand….
    Når i nu skal til Fili, så må i ikke gå glip af øen Siquijor, den vil i elske tror vi. Bo evt. på JJ´s Backpacker Village – det er et af de steder, som efter 10 måneder i Asien, har sat de dybeste spor… Men også Malapasqua og Palawan (specielt El Nido), har fået nogle store pladser i vores hjerter… Skriv gerne hvis i har spørgsmål omkring Fili 😉 Vi glæder os til at følge jeg videre rundt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hvor dejligt. Vi har også virkelig nydt dem alle fem.

      Tak for tips.. Jeg vil læse lidt op på de destinationer, du skriver om. Det er så dejligt at vi begynder at glæde os.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis man ikke ind imellem ændrer retning, så ender man dér, hvor man er på vej hen!