Teaseren til morgendagens program. - Skal du se med?

Er fremstillingen af os på TV troværdig?

14589882_10154583247662365_2083638328155340573_oSå så man lige os: ”Jagten på det gode Liv” var det program, på ALLE danske kanaler, der havde flest seere torsdag aften kl. 20.30. Helt præcist 426.000 seere (eksklusiv streams). Viiiildt! Jeg troede faktisk ikke, at det ville være så slemt at skulle se sig selv på TV. Da så dagen kom og vi satte os i sofaen, blev det sgu alligevel med sommerfugle i maven, at vi tændte for fjernsynet kl. 20.30 i torsdags.

Hvordan synes jeg så at vi blev fremstillet? Faktisk synes jeg, at de formår at fremstille en masse af de refleksioner, vi har inden rejsen. De får vist vores meget rolige tilgang til planlægning, (nogle i min familie vil nok kalde det håbløs naivitet). Dertil også Carlsons forsvindingsnummer i lufthavnen. Og ja, vi var ved ikke at nå vores fly i Kastrup! Men vigtigst af alt får de skildret et billede af en helt og aldeles normal familie, som har det godt, men som stiller lidt større krav til det, vores hverdag byder på.

Og hold da op for meget positiv feedback vi har fået. Det er eksploderet med spørgsmål til os: Hvordan gjorde I i startfasen? Hvordan traf i beslutningen? Hvad fik jer ud over kanten? Hvad var jeres største frygt? Og så det som flest har spurgt til: Hvor mange penge har I fået for det? Havde i overhovedet gjort det, hvis I IKKE havde fået betaling for det? Som jeg skrev for et par indlæg siden, så sagde vi ja til TV for inspirationens skyld og jeg må vist lige slå fast at: NIKSEN BIKSEN… Vi har altså ikke fået en rød reje for at deltage i TV. Vi fik først kontakt med Nordisk Film efter beslutningen om vores DK-EXIT.
Så det var altså virkelig et håb om, at du som læser og seer kom til at reflektere lidt over livet og hverdagen og om egne drømme._MG_4334 kopi

Forpligtelserne var tæt på at holde os hjemme

Da vi stak af for et år siden var det med den bedste mavefornemmelse og med en følelse af at frigøre os fra alle vores sure forpligtelser. Men samtidig var det faktisk også forpligtelser, som var ved at holde os fast derhjemme (læs om det i et af mine første indlæg her). Hvad er det med de forpligtelser, som skræmmer, samler og gør os trygge, men som til tider også begrænser os?

Vi tog beslutningen om denne rejse – besluttede os for, at vi kunne tage af sted, fordi at vi havde en forpligtelse over for børnene. En forpligtelse som mor og far til at være de bedste udgaver af os selv. Derfor måtte vi fritage os fra udefrakommende forpligtelser. Og i min verden er det alt andet end KERNEN: Os fem…_MG_5360 kopi

Når det så er sagt, så ved jeg godt at vi er i en situation som mange danskere ikke er. Vi kunne tage 200.000 kr. ud af vores budget og øremærke til rejsen. Ganske vist fordi vores hus, bil, campingvogn og en masse inventar blev solgt. Men som jeg kommer ind på i første program, er der også besparelser ved at rejse og ikke at eje noget herhjemme.

På DR’s Facebook-side kan man bl.a. læse: ”Ja, det her er vist ikke for børnenes skyld!?” eller ”Det er da synd for børnene at udsætte dem for sådan en rejse, bare fordi forældrene er så egoistiske!” Et par kommentarer fra et par lettere mavesure kvinder. Og ja, jeg tillader mig at skrive mavesur, fordi jeg ikke tror det er positivt ment. Men nej, i første omgang var det for VORES, min og Sunes skyld. Men udelukkende for at prioritere børnene. Så på den måde er en sådan rejse her for børnenes skyld. I hvert fald, hvis man tager visse forholdsregler.

Summa summarum må være, at det er vigtigt, at vi altid er i bevægelse, er kritiske. Vi har kun dette ene liv. Og det er vigtigt, fordi man ikke må ende dér, hvor man er på vej hen… At man stopper op i ny og næ, mærker efter og siger til sig selv: ”Hvordan har jeg det egentligt?” Sige til sin partner: ”Hvordan har vi det egentligt?” Så man lige kan blinke af til venstre og dreje ud ad en ny udviklingsvej… Det tror jeg, at vi alle sammen har godt af. Specielt fordi jeg tror, at rigtigt mange børnefamilier i dag har så travlt, at de slet ikke har tid til at stoppe op.

Nana

Her er link til 2. progran i rækken

_MG_5196 kopi

   

2 kommentarer

  • Camilla

    Jeg må indrømme, at jeg græd lidt da I ankom til den første ø og ungerne hoppede rundt ude i havet i mørke… For lige præcis DET I har gjort er min største drøm og jeg håber sådan, at vi holder fast i at det er noget vi vil gøre med vores børn en dag! Har I skrevet noget mere om, hvordan/hvor længe det har taget for jer at få sparet op til turen? Eller andre tips til, hvordan man tager springet? Og hvad med ungernes alder? I siger på et tidspunkt noget med at det går op for jer HVOR små de egentlig er. Men man vil jo også helst afsted inden de starter i skole 🙂 NÅ, men jeg ville egentlig også sige at jeg synes I er mega seje I den afslappede måde I har gjort det hele og fedt at vi må få lov til at følge lidt med. For det er vildt inspirerende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Tusinde tak Camilla. Tøv ikke med at skrive til mig for spørgsmål. Ja de ligger forskellige steder på bloggen. Vi fik 90.000 for vores bil, 30.000 for vores campingvogn. Udover det havde vi lagt børnepenge til side, øremærket til en rejse på et tidspunkt, som så blev i august sidste år:)

      Jeg vil gerne skrive mine tanker om, hvordan man tager springet. Faktisk tror jeg at det skal være næste indlæg:) Lige efter jeg løfter sløret for vores nye ide, som bliver offentligtgjort i dag kl. 20.00:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teaseren til morgendagens program. - Skal du se med?