Skal i se med i aften?

DR1 – Aftenshowet: ”Er I så ude af hamsterhjulet?”

img_0275

 

Vi erklærede hamsterhjulet for dødt i det sidste afsnit af DR1s programserie: ”Jagten på det gode liv.” Hvad svarede vi på det spørgsmål? Og hvor er vi så nu?

 

I dag er første dag i det nye år – godt nytår i øvrigt – og på mange måder også første dag i vores nye liv! Inden jeg kommer tilbage til hamsterhjulsproblematikken eller opgøret med dette, vil jeg lige skrue tiden tilbage og beskrive et af de mest angstprovokerende tidspunkter i mit liv, hvor jeg blev konfronteret med ovenstående spørgsmål:

At skulle på direkte TV kl. 19.45, når ens unger nyder at puttetid hedder kl. 19.00!!!

Børnene havde en fest inde i Aftenshowets baglokaler. Der var disket op med diverse snacks for at holde blodsukkeret oppe. Carlson fik en snak med den skønne Mimi Jakobsen, som også skulle deltage i Aftenshowet samme aften. Han nægtede dog, at han skulle ind i kassen (fladskærmen) på væggen, da hun spurgte, om han skulle ind i fjernsynet. Han har overhovedet ikke forstået, hvad det med at være i TV betyder. Mimi Jakobsen skulle pludselig gå midt i en snak om Thailand og hans ven Yo, og da han så få sekunder efter så hende på skærmen, blev han snotforvirret. Hvis hans sprog havde været en smule mere nuanceret end en treårigs tror jeg, at en sætning som: ”Hvad fuck laver du nu dér!?” var røget ud af munden på ham. Først var du her, så var du i kassen på væggen og nu er du her igen!” Nå men af sted med os, med kæmpe svedplamager under armene i angst for, at en af børnene om to minutter ville lave en scene på live TV. De havde arrangeret det så fint, at børnene skulle sidde pænt foran. Vilma sagde ja til at svare på et par spørgsmål, så hun kom op imellem os. Sødt af regissøren, altså på den naive måde, at tro at en dreng på tre år bliver siddende, når der sker så meget omkring ham. Og når podiekanten ligner den perfekte landevej til hans medbragte biler, var det fuldendt. Han var alle andre steder end på de flotte pyntepuder! Det hjalp dog lidt på ham, da de fik slukket alle de tændte fjernsyn, hvor Carlson pludselig kunne se sig selv. ”Mor, dér er jeg, og derovre!” Dog vil jeg sige, at alle i familien klarede det så fint. Netop denne aften blev vi så konfronteret med, hvad vi sagde i sidste afsnit af Jagten på det gode liv. ”Er I så ude af hamsterhjulet?” Vores svar var, at det på nuværende tidspunkt stadig levede i bedste velgående. ”Det er ikke noget, man kan smutte fra, fra den ene dag til den anden.” Den aften var det dog allerede med en anden viden og beslutning for øje. Dog var der enkelte ting som skulle falde på plads, før vi kunne sige det højt. En opsigelse!

Netop derfor har jeg også været tavs som graven herinde. Nu er jeg klar på bloggen igen i det nye år. De 5 stikker nemlig af i en ny retning! Vi skal ud af det her hamsterhjul… men hvordan? For 10 dage siden traf vi en beslutning, som vil være afgørende for, at 2017 starter med, at vi får mulighed for at stoppe op. Vi synes ligesom, at hamsterhjulet drøner rundt i en sådan fart, at vi hele tiden er ved falde ud af det. Vi halser af sted for at følge med, følge strømmen osv. Nu er beslutningen taget. Min søde mand, Sune har sagt op og skal gå herhjemme. ”Er der en plan?” Niksen biksen. Altså ikke ud over at tænke tanker og skabe noget selv på et tidspunkt, når han har kigget længe nok ud i luften. Det har været vigtigt for os, at der ikke skal være en plan. Lidt ligesom med vores rejse. En ny rejse i en ny form venter.img_7024

Hvad så med mig? Jeg er stadig MEGA glad for mit lærerjob, og vores børn er på samme sted, hvilket gør, at jeg ser dem flere gange i løbet af min arbejdsdag. Det har selvfølgelig også været hårdt for mig at komme hjem til den trivielle hverdag, men fordi ungerne og jeg bliver ”afleveret” samme sted, og fordi jeg elsker det sted, jeg propper dem og mig selv hen, ja så har jeg det jo som blommen i et æg. Dog har det været svært for min stemme at kommer tilbage på fuld tid, efter et år uden undervisning. Jeg har siden september haft store problemer med min kære stemme. Ret afgørende organ i lærergerningen, så det er lettere problematisk. Det er død irriterende, da det begrænser mig en smule, men lige nu går jeg til undersøgelser og talepædagog, for at få styr på det igen. Det er en af de ting som der SKAL styr på hurtigst muligt i det nye år!

IMG_5405Herhjemme har vi iøvrigt for 7 år i træk fejret Vilma. Menuen er den samme hvert år. Det er stadig et kæmpe hit, at der bliver serveret pizza. Hun føler det er hende der bestemmer og jeg er fri for at stå i køkkenet 1. januar, når jeg allerhelst bare vil ligge og hygge på sofaen. Billedet er fra sidste år, under lidt varmere himmelstrøg:)

 

 

Læs med om nye mål og udfordringer når de5stikkeraf fra hamsterhjulet i 2017.

img_0466 Nana

   

2 kommentarer

  • Rasmus

    Hej Nana. Fedt at følge med i jeres tur :-)) Hvad hed stedet i boede på Koh Mook? Ligner lige et sted for os 🙂 Mvh Rasmus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal i se med i aften?