Sørøverjagt på Koh Mook

”Engang for mange hundrede år siden fandtes en sørøverbande, som plyndrede en masse skibe. De skatte de fik fat på, gemte de i en hemmelig hule dybt inde i et bjerg. Bjerget findes på denne ø og det var et sted, som kun sørøverne kendte til. I morgen skal vi derind, hvis vi tør? Hvem ved, måske findes der flere skatte derinde”. Sådan startede godnathistorien forleden. En fortælling om Emerald Cave, en perle her på Koh Mook. ”For at komme derind skal man svømme i fuldstændig mørke, ca. 80 meter, hvor det eneste som man kan se, er lyset fra vores pandelampe,” fortalte Sune entusiastisk videre, mens øjnene hos børn voksede. ”Tør vi det?” Spurgte han igen. ”Ja!” lød det...

Skal i se med i aften?

Jeg elsker bare det her billede – og netop derfor blev det aftenens forside:) Nu lakker programserien mod enden og uden at afsløre for meget, så bliver det mere konfronterende for os nu, end det hidtil har været. Vi kommer tilbage til et sted, hvor vi bare ikke vil hjem fra. Elskede Koh Mook og søde Yo, som Carlson genforenes med. Den scene, hvor de ser hinanden efter fire måneder står stadig lysende klart for mig. Vi kommer ind med båd efter vores livs værste sejltur, hvor fire ud af fem har kastet op, fordi der var så høj bølgegang. Da Carlson og Yo får øje på hinanden spurter, altså så meget man kan spurte med Carlsons korte ben, mod...

Vores top 5 øer i Thailand

Efter at have rejst rundt i Asien i otte måneder, hvoraf seks af dem er blevet brugt i Thailand, får jeg lyst til at smide vores familie top 5 øer ind på bloggen, så I kan se, hvad vi synes har været de bedste øer for os. Det har faktisk været svært at vælge fordi vi faktisk har tilbagelagt tæt på tyve øer på turen, som alle sammen på den ene eller anden måde bare var fantastiske. Jeg skriver under hver, hvor vi boede og hvad det kostede. Koh Mook Hvis man er til lokalt liv og god stemning, ingen der har travlt, heller ikke med at komme ud at opleve det store, så er det her bare øen. Før...

En fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen

Stemninger er noget sjovt noget. De er simpelthen så vidt forskellige fra sted til sted, men måske endnu mere fra person til person. Derfor er jeg altid meget påpasselig med at sige: ”Dér SKAL du tage til,” eller ”dér skal du IKKE tage til.” For hvem ved hvilken stemning DU præcis samler på på dine rejser. Hvem husker ikke Nissebanden på DR1? Julemanden havde mistet sit gode humør, der bestod af en fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og en rislen ned ad ryggen. Pludselig så jeg for mig, hvordan jeg som en anden Lunte, Pil eller Gemüse for rundt på diverse øer herude, for at putte stemninger på flaske, og tage dem med mig hjem....

Familiens WD40

WD40, enhver handymans mirakelmiddel. Olien der smører de døre der knirker, giver cykelkæden og tandhjulene nyt liv, løsner rust og får kort sagt bare hverdagen til at spinde som en mis. Vi anede ikke at vi havde en sådan dåse med på vores rejse, men det har vi. Endda en som vi sætter stor pris på. Vores hedder Carlson og han og hans WD40-evner er intet mindre end en fornøjelse at observere for tiden. Udover at han er som alle to- snart treårige, med alt hans kan-selv og vil-selv (læs: pænt irriterende til tider), så er han bare så uimodståeligt vellykket i sin måde at smøre sine omgivelser på. Der hvor der lige skal slibes lidt kanter og rettes til, formår...

Del, del, del – at dele til glæde for andre

Hvor vi skal bo, aner vi ikke – ej heller i hvad. Hjemrejsedatoen er heller ikke lagt fast (vi er stadig i den benægtende fase) endnu, men én ting er dog sikkert: Lige nu og her har vi det som var vi kommet hjem og havde placeret os det helt rigtige sted. Et sted hvor vi vidste, at vi skulle bo i mange år, hvor børn og voksne trives og hvor tiden går i stå, fordi hver dag går med det, vi har lyst til eller får lyst til (som sagt stadig i den benægtende fase). Stemningen omkring os er så dejligt afslappet og positiv. Hvis ovennævnte beskrivelse var et muligt søgekriterium på Boligsiden, ville det være vores højeste prioritet. Var...

Hajangreb! Panik på åbent hav

  Det skulle vel ske med alle de bådture, som vi efterhånden har været ud på. Dejlige rolige sejladser uden følelsen af, at noget kan gå galt. Det kunne bare ikke blive ved med at gå godt. Jeg kommer tilbage til den vildeste bådtur til dato, men vil lige bruge lidt plads på skønne Koh Lipe først. Vi har været tolv mennesker samlet den sidste uge i alderen 2-72 år, og det har simpelthen været skønt. Bedsteforældre, venner og venners børn var pludselig samlet på én og samme tid og pludselig gik vi i feriemode midt i vores egen lange ferie. Vi har ligget på stranden og daset i solen, i skyggen, i liggestolen og i restauranten dagen lang. Den...

Vores rejse indtil nu – et overblik

  Der er en del, som spørger ind til vores rejseplan. Den har vi jo ingen af. Men her kan I se, hvor vi har været indtil nu. Jeg har også noteret, hvor vi har boet og hvad prisen var.  Bangkok – 4 dage – Boede på Rembrandt Hotel (langt over budget) Koh Samet – 12 dage – boede på Tubtim Resort. 1150 baht pr. nat uden                 morgenmad. Koh Chang – 11 dage Coral Resort 1100 baht med morgenmad Bangkok – 3 dage  – boede på New Road Guesthouse. 1200 bath pr nat uden morgenmad Chiang Mai – 9 dage – lejede hus igennem Air BnB til 330 kr. pr. nat, sammen med...

Sikken voldsom trængsel og alarm…

    Det er koldt og man må gå sig varm… Ikke her, heldigvis! Det er ikke helt gået op for nogen her, at julen nærmer sig. Det er skægt at tænke på, hvordan julen og al praktikken omkring denne har sat ind derhjemme. Julefrokoster, juleindkøb, julekomsammener, julepynt, advent, julemad og julegaver. Det ser hyggeligt ud herude fra, og jeg tog da også gerne et par julefrokoster med danseskoene på, men det er okay at være væk fra det i år. Lidt juleri er der dog også her. Vi har stadig Nisse Nok og hans dør, som følger med, hvor vi indkvarterer os, og tænk – han kommer med en ny dansk Pixibog hver dag plus noget dansk guf (kun tre stykker...

”Årh ja! Det er ishamrende varmt, far!”

Når man er to et halvt år gammel og snakker som et vandfald, så er det ikke alle begreber, at man har helt styr på. Ikke desto mindre er Carlson fuldstændig ligeglad, og ovenstående sætning røg i al sin iver ud af munden på ham, da han forleden trådte ud fra kajakken og ned i vandet. Han smider så mange guldkorn for tiden og det er kun det halve, at vi får skrevet ned. En skøn alder, men på mange måder også en håbløs alder. Koh Mook kræver simpelthen noget mere tid. Både på bloggen men også for os. På sjettedagen, da vi skulle begynde at tage stilling til, hvor vi skulle bevæge os hen, blev vi hurtigt enige om...

Praktisk info

Undervejs på vores rejse vil jeg her lægge en masse praktisk info ind. Her vil I kunne finde priser på diverse rejser, hytter, hoteller og transport. På denne måde kan vi måske hjælpe med at gøre andres rejser lidt nemmere. Budget: Vores budget for 10-12 måneder er 200.000 kr. inkl. flyrejse og forsikringer. Vi fløj med Norwegian og har bare købt en enkeltbillet. Vi gav 9.500 kr. for os alle fem. Desværre er alle jo over to år, så vi skal betale fuld pris for hele rosset. Planlæg nu ikke alt hjemmefra! Det blev vores mantra. Vi er vant til en hverdag, hvor alt er planlagt, så på denne ferie tager vi en dag ad gangen og gider ikke at...