Vores top 5 over øer i Thailand

Der er simpelthen så mange, der drømmer om det samme, som vi gjorde for et år siden. Jeg bliver så glad for alle de spørgsmål, der kommer herinde. Undskyld hvis jeg ikke når at skrive til jer alle sammen. Flere og flere spørger: “Hvor skal vi tage hen?” Jeg vil anbefale, at I går ind og læser dette link, som beskriver vores top fem over øer, vi faldt pladask for. …I øvrigt er vores jagt på det gode liv ved at tage en ny  og spændende drejning. Det vil jeg dele med jer, efter sidste udsendelse på DR. Dog kan i følge med i vores videre færd på rejsen, de næste tre torsdage;)  Altså hvis i har lyst:)   Hvalhajerne var...

”I må kun få den cola, hvis vi køber det hus, NU!”

Sådan lød det beslutsomt fra Vilma da vi sad og skulle bestille frokost i går. Hun prøvede med alt muligt. ”Hvis vi ikke køber huset, så vil jeg aldrig… aldrig rejse videre med jer. Jeg kommer tilbage til Vilmas ultimative udmelding. Først lidt om vejen til Koh Kho Khao og hvad det er for en ø vi er landet på. Vi havde ret svært ved at skulle forlade Koh Phayam, som er en sand perle. Måske hang det sammen med den heftige logistiktur, der ventede os med syv skift: taxa – speedbåd – taxa – bus – taxa – båd – taxa (og endelig er vi fremme som Kaj og Andrea så smukt synger) Men da vi først var blevet...

Vores rejse indtil nu – et overblik

  Der er en del, som spørger ind til vores rejseplan. Den har vi jo ingen af. Men her kan I se, hvor vi har været indtil nu. Jeg har også noteret, hvor vi har boet og hvad prisen var.  Bangkok – 4 dage – Boede på Rembrandt Hotel (langt over budget) Koh Samet – 12 dage – boede på Tubtim Resort. 1150 baht pr. nat uden                 morgenmad. Koh Chang – 11 dage Coral Resort 1100 baht med morgenmad Bangkok – 3 dage  – boede på New Road Guesthouse. 1200 bath pr nat uden morgenmad Chiang Mai – 9 dage – lejede hus igennem Air BnB til 330 kr. pr. nat, sammen med...

Sikken voldsom trængsel og alarm…

    Det er koldt og man må gå sig varm… Ikke her, heldigvis! Det er ikke helt gået op for nogen her, at julen nærmer sig. Det er skægt at tænke på, hvordan julen og al praktikken omkring denne har sat ind derhjemme. Julefrokoster, juleindkøb, julekomsammener, julepynt, advent, julemad og julegaver. Det ser hyggeligt ud herude fra, og jeg tog da også gerne et par julefrokoster med danseskoene på, men det er okay at være væk fra det i år. Lidt juleri er der dog også her. Vi har stadig Nisse Nok og hans dør, som følger med, hvor vi indkvarterer os, og tænk – han kommer med en ny dansk Pixibog hver dag plus noget dansk guf (kun tre stykker...

Just arrived in paradise

Efter tre dage i Hua Hin centrum var vi mere end klar til at komme videre derfra. Det eneste problem var, at vi havde lovet børnene et badeland inden vi forlod byen. Vi besluttede derfor at finde noget andet at bo i – lidt væk fra orkanens øje (læs: Høj musik, ivrigt masserende thaikvinder og villige midaldrende mænd). Da vi samme dag kom gående ned ad en stille vej og stødte på det hyggeligste lille hus, hvor en hollænder og hans thailandske kone boede, var vi solgte. De lejede resten af værelserne i huset ud, og vi blev på en eller anden måde så bjergtaget af stemningen og følte, af uransagelige årsager, at det her sted, bare lige var os....

Status for nomadefamilien

Vi er her endnu, her i Hua Hin På 13. dagen, og vi kan ikke rigtigt komme videre. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad vores næste destination bliver. Ikke fordi at byen har taget os med storm. Vi har nydt at bo lidt uden for Hua Hin, men nu er vi den grad kommet ind i centrum. Planen må være, at vi en af de nærmeste dage tager hen på en dejlig cafe som hedder Chub Cheeva. Det er det eneste sted med en legeplads, som vi har kunne lokalisere i Hua Hin. Her må ungerne så blive placeret på hver sin gynge, og så har de bare at blive siddende indtil, at vi har taget os sammen...

Walk on the wild side

Så er vi og det nye hold bedsteforældre ankommet til vores destination: Hua Hin. Vi har lejet et hus indtil, at bedsterne igen skal retur til Danmark. Det er et dejligt stille sted i et boligområde, som er trygt og godt for børnene. En lille dejlig have og en fin pool, som børnene har glædet sig meget til efter, at vi i længere tid har været uden. Vi så alle syv frem til strand og lidt køligere vejr end Bangkok kunne præstere. Apropos køligt, så kan jeg jo læse mig til, at I er dybt begravet i sne over det meste af Danmark. Det ser smukt og dejligt ud, men det overskygger ikke den optursagtige følelse jeg har over, at...

That Fucking memory lane

Så fik jeg endelig min Khao San Road!   … Og hold da kæft for en larm, tænkte den 33-årige mor til tre. Kan de for fanden ikke skrue lidt ned for den musik, eller i det mindste blive enige om at spille det samme? Jeg sidder på en gadecafe og prøver at nyde en øl. Når jeg sidder ret op på stolen kan jeg høre John Mayer fyre den af på guitar, eller i hvert fald en thai, som prøver at lyde som ham. Læner jeg mig så tilbage i stolen bliver jeg blæst væk af tonerne fra ACDC og deres Highway to Hell. Jeg tager mig selv i at sidde og rynke panden… Argh, Nana hør lige dig...

”Årh ja! Det er ishamrende varmt, far!”

Når man er to et halvt år gammel og snakker som et vandfald, så er det ikke alle begreber, at man har helt styr på. Ikke desto mindre er Carlson fuldstændig ligeglad, og ovenstående sætning røg i al sin iver ud af munden på ham, da han forleden trådte ud fra kajakken og ned i vandet. Han smider så mange guldkorn for tiden og det er kun det halve, at vi får skrevet ned. En skøn alder, men på mange måder også en håbløs alder. Koh Mook kræver simpelthen noget mere tid. Både på bloggen men også for os. På sjettedagen, da vi skulle begynde at tage stilling til, hvor vi skulle bevæge os hen, blev vi hurtigt enige om...

Sørøverjagt på Koh Mook

”Engang for mange hundrede år siden fandtes en sørøverbande, som plyndrede en masse skibe. De skatte de fik fat på, gemte de i en hemmelig hule dybt inde i et bjerg. Bjerget findes på denne ø og det var et sted, som kun sørøverne kendte til. I morgen skal vi derind, hvis vi tør? Hvem ved, måske findes der flere skatte derinde”. Sådan startede godnathistorien forleden. En fortælling om Emerald Cave, en perle her på Koh Mook. ”For at komme derind skal man svømme i fuldstændig mørke, ca. 80 meter, hvor det eneste som man kan se, er lyset fra vores pandelampe,” fortalte Sune entusiastisk videre, mens øjnene hos børn voksede. ”Tør vi det?” Spurgte han igen. ”Ja!” lød det...