Nye tiltag på bloggen

NYT NAVN – INSPIRERENDE INDHOLD TIL LIVET – TIL SUNDHED – BÅDE ALENE OG SOM FAMILIE – DET SIMPLE LIV – OPGØR MED HAMSTERHJULET – ET SUNDT LIV – REJSER MED FAMILIEN – FIRMASTART – DE SVÆRRE VALG – DOKUMENTAR OM OS – HVORFOR SAGDE VI JA TIL TV – HUSK AT STOPPE OP – OPGØR MED SAMFUNDSNORMEN – ALTERNATIVET.   ALT DET OG MEGET MERE DUKKER OP PÅ BLOGGEN NÅR DEN HAR FÅET EN MAKE OVER. JEG GLÆDER MIG TIL AT VISE JER, HVAD JEG HAR AF NYE TING I STØBESKEEN. Nana

Er du sød at kysse mit institutionsbarn!?

Når nu jeg efter et års rejse og derfor et år ude af institutionslivet skal sende mine børn tilbage i nye rammer med nye voksne, nye børn, nye omgivelser og måske endda nye regler for, hvordan man må agere der. Så skal jeg hilse og sige, at det er mega sårbart og rigtigt hårdt. Vilma er seks, Luna er lige blevet fem og Carlson er tre. Han har ingen erindring om livet som institutionsbarn, men det har de to andre og heldigvis er det positivt. Lige meget hvor meget af det, som de hver især kan huske, så ved jeg, at det har det været et liv fyldt med kys, kram og kærlige klap i rigelige mængder, når der var...

Hjemme efter ti måneders rejse – hvad så nu?

”Hvor er vores værelse?” Dette var den allerførste kommentar fra Carlson, da vi trådte ud i lufthavnen, efter 11 timers flyvetur. Pludselig gik det jo op for os, at for ham kunne vi ligeså godt være ankommet til en ny rejsedestination. Han havde ingen erindring om Danmark, som hans hjemland, om vores gamle hus eller om hans legetøj. Ja, ikke engang familiemedlemmerne var helt på plads efter ti måneders fravær. Alligevel løb han jublende ned ad gangen mod bagagebåndet og skrålede: ”Vi er i Daaaaaanmark,” sammen med Vilma og Luna. Næsten på grænsen til det uopdragne, eller var det bare fordi, at vi var tilbage i Danmark, at vi pludselig havde den følelse? I hvert fald ramte det os allerede...

You are always one descision away from a totally different life

  Alle de beslutninger, som venter om 24 timer er stadig så uvirkelige, at jeg ikke engang har fået sommerfugle i maven endnu. Mest af alt er det hele forbundet med vemod lige nu. Alt skal for sidste gang pakkes ned i vores rygsække. Vi skal sige farvel til et liv på fuld tid med vores børn og goddag til en verden, som på alle mulige måder bliver en anden. Hvordan det bliver vides ikke, men det bliver helt sikkert hårdt at skulle undvære hinanden, når den tid kommer. På en eller anden måde er vores families identitet blevet lig med et nomadeliv i udlandet. Børnene har levet en stor procentdel af deres liv på denne måde og selvom de...

Er Filippinerne en destination for børnefamilier?

Så sidder vi i flyet fra Manila til Bangkok og jeg har mine to skønne tøser liggende på hver sit lår, imens jeg skriver. Jeg er ikke verdens bedste til de her flyveture, specielt ikke når det er mørkt og det lyner udenfor, men så er det rart med noget andet at tænke på. Et tilbageblik på Filippinerne og den måned vi har tilbragt her: Hold da op for en måned, hvor vi har oplevet helt vildt mange ting. Delfiner i hundredevis, svømmet rundt med hvalhajer – verdens største fisk, endda mange af dem, set ét af verdens syv naturskabte vidundere (Chocolate Hills), verdens mindste primat (det abelignende dyr), smukke drypstenshuler og snorkling i særklasse. Og hvad synes vi så...

Delfin, filippin, sublim

”Og dér! Og dér! Og dér! Mor, jeg tror snart, at jeg har set en milliard syvhundrede delfiner.” Konstaterede Luna efterfulgt af: ”Jeg ved snart ikke, om mine øjne kan klare mere. Har vi ikke flere kiks?” Jeg måtte give hende ret. Det var altså også bare vildt. De var simpelthen overalt. Voksne delfiner, mordelfiner med deres små legesyge unger. Oppe over vandet, under båden og foran båden i ottetalsformationssvømning. En oplevelse som jeg dvæler lidt mere ved senere, men først vil jeg lige fortælle jer om dette hemmelige sted, som åbenbart ikke er kendt af mange. I hvert fald at dømme efter de blikke vi fik fra de lokale, da vi ankom til byen. Vi tog fra Dumaguete, som...

Øhop på Filippinerne

Det sker bare ikke det her: ”Country rooooooads…” Altså skal vi sidde lige ved siden af højtaleren: ”Take me hooooooome…” Åbenbart. ”To the plaaaaaaace…” Ja okay, så sætter vi os her og prøver at nyde vores mad! ”I belooooong…” Okay, vi sætter os i hvert fald og får det bedste ud af denne her tur. Det som vi troede, skulle have været en hyggelig, smuk, stemningsfyldt frokost, blev til en turistfælde af de værste.  En pramtur ned ad Loboc River med frokostbuffetten serveret i smukke omgivelser. Alt virkede så fint og flot og da vi så kom ombord og sad og ventede på, at maden blev serveret, kom en anden pram flydende med den sanger, som skulle vise sig at...

Dykke med hvalhajer:  ✔

Kl. 5.35 blev vi vækket i går. Ikke af os selv, men af ejeren af resortet. ”Your car is here, sir!” For første gang på denne rejse så man os suse rundt som en travl morgen hjemme i Danmark. Ud af døren med os, ned i bilen og afsted mod hvalerne. Endelig var dagen kommet. Det var et must på vores (måske mest min) liste over ting, der skulle opleves på Filippinerne. Derfor var det også fem spændte rejsedyr, der sad på vej dertil og snakkede om, hvad der ventede os. Carlson var okay med, at skulle ned til dem, fordi de jo ikke havde tænder. For så kunne de jo ikke bide ham. Vilma og Luna havde ikke de...

“At vove er at miste fodfæstet et øjeblik” – Tør vi?

Vi er fremme! Vi er her! Endelig! Efter tvivl, frygt og praktik. Da vi skulle af sted, måtte vi tage lufthavnen i to etaper. Første afgang viste sig nemlig at være aflyst. Kuwait Airways havde åbenbart mistet deres licens til at medtage passagerer fra Bangkok. De havde blot glemt at informere os om det. Er der noget, som sætter forældrerollen på prøve, så er det sådanne situationer. Heldigvis er børnene efter snart ni måneder på farten, fuldstændig klar på det. De tuner in på ”Nu skal mor og far lige klare en masse praktik”-kanalen, så der blev leget fangeleg, set på fly, der landede og lettede, talt fly, spist is, leget med biler, med dukker og tegnet. Endelig var der...

”Mor. Tror du, at du har været fuld ti gange?” – Koh Phangan!

                Uden at vi havde snakket om min fortid her på øen, spurgte Vilma paradoksalt nok en dag, da vi kørte på scooteren mod Had Rin, mig om dette. Hun må have overhørt vores snakke og jeg måtte jo sige til hende: ”Ja det har jeg nok. Også lidt flere end ti tror jeg.” Lad mig komme tilbage til mine år på Koh Phangan, før jeg fik børn om lidt. Først en øjebliksstatus: Vi er nemlig nået så langt på vores rejse, at vi kun har 1 dag tilbage i Thailand. Altså, hvor blev den tid af? Lad os lige regne lidt sammen her. Vi har været på 16 øer og boet 10 forskellige steder i Storthailand (som børnene...