Undervejs på vores rejse vil jeg her lægge en masse praktisk info ind. Her vil I kunne finde priser på diverse rejser, hytter, hoteller og transport. På denne måde kan vi måske hjælpe med at gøre andres rejser lidt nemmere.

Budget: Vores budget for 10-12 måneder er 200.000 kr. inkl. flyrejse og forsikringer.
Vi fløj med Norwegian og har bare købt en enkeltbillet. Vi gav 9.500 kr. for os alle fem. Desværre er alle jo over to år, så vi skal betale fuld pris for hele rosset.

Planlæg nu ikke alt hjemmefra! Det blev vores mantra. Vi er vant til en hverdag, hvor alt er planlagt, så på denne ferie tager vi en dag ad gangen og gider ikke at planlægge for langt ud i fremtiden. Hvis vi pludselig får lyst til at flyve til Filippinerne, så gør vi det. Intet skal på forhånd være givet.
Bangkok:
Vi var der i fire dage. Når børnene er så små, som de er, så synes vi ikke, at der var grund til at blive længere. Selvfølgelig kan behovene være anderledes, hvis man har større børn. Vores børn oplevede Sky Train og centre, de kulturelle forskelle der er og det var nok for dem. Morens behov er stadig Khao San Road og det skal nok ske på et tidspunkt.
Sky Train koster ca. 35 baht for en gennemsnitstur og det er meget nemmere at bevæge sig rundt oppe over vejene. Der er både elevatorer og rulletrapper. Det fungerede fint for os med klapvognen. Vi købte i øvrigt klapvognen i det center der hedder Emporio, men man kan også købe det ved MBK, et andet center. Vi fandt senere ud af, at priserne er højere her end andre centre og vi gav lidt for meget for den, må vi sande. Vi besøgte siden et center som hedder Robinson, som havde meget bedre priser på alle varer.
De fire dage vi tilbragte i Bangkok var helt uden for budget. De kostede 600 kr. i døgnet at bo på hotellet (med venne-rabat) og madpriserne på stedet var nærmest danske. Til gengæld kan man gå lige over vejen eller 100 meter til højre, når man går ud af hotellet og så er der billige autentiske og hyggelige restauranter, som vi foretrak. Prøv nu endelig også de hyggelige restauranter!
Da vi skulle fra Bangkok til Koh Samet, tog vi en taxi. Luksusvalg taget ud fra et ønske om, at børnene ikke skulle starte ud med offentlig trafik. En tur med taxi fra Bangkok til Ban Phe, som er havnen, hvor færgerne afgår til Koh Samet koster 3000 baht. Vi delte dog udgiften med en enkelt mand, der skulle samme vej. Det kostede os altså ca. 300 kr. for denne tur. Man kan tage offentlig transport og det koster ca. 200-250 baht pr. person og tager mellem 3-5 timer, står der i køreplanen. En taxitur tog 2½ time.
En returbillet med færgen koster 100 baht pr. person. Hvis man ikke ved, hvornår man skal hjem, så siger man bare det og får en åben billet. Hvis man bare køber en enkeltbillet, koster den 70 baht pr. vej.

Koh Samet
OBS! Denne ø er nationalpark og du skal betale 200 baht pr. voksen og 100 baht pr. barn for at komme ind. Koh Samet har nogle fantastiske strande. Mange thaier tager hertil, da det ligger så tæt på Bangkok og Pattaya. Det siges Koh Samet for længe siden var beboet af pirater og at der den dag i dag kan være begravet skatte på øen (Ungerne er vilde med ideen om skatte og ikke så vilde med ideen om pirater).
Øen er dyrere end de fleste andre øer og de er svære at forhandle med til trods for at vi var der i low season.
Vi boede de første dage i Sai kaew. Her kunne vi bo med aircon for 1000 baht (200 kr.) i døgnet. 800 + 200 for en madras på gulvet. Det var til gengæld også meget larmende og mere egnet til backpackere uden børn.
Vi boede på Tubtim Resort som ligger længere nede af vestkysten i den bugt der hedder Ao Nuan. Det er nogle lækre hytter og koster 1250 baht for et family room (ca. 250 kr.) for fan rum. Det er rengøring på værelset hver dag, hvis man ønsker det.
Her brugte vi 550 kr. om dagen for kost og logi, lidt over budget, men så findes der sikkert billigere boliger andre steder vi kommer.
Koh Chang
Det er Thailands næststørste ø. I forhold til andre steder i Thailand er turismen forholdsvis ny. I 1980’erne dukkede backpackerne op som de første, og siden da er det gået stærkt. I 1982 blev Koh Chang og de omkringliggende øer nationalpark, og der har gennem årene været mange planer for den turistmæssige udvikling for området, men på trods af de mange nye hoteller, så er det slet ikke på niveau med hverken Phuket eller Koh Samui.
Selvom der stadig bygges, har øen i den grad bevaret sin charme. Her er en fornemmelse af paradis med den overvældende smukke regnskov, de lækre strande og skønne afslappede stemning. Koh Chang er hovedøen i den 650 km2 store nationalpark, der omfatter over 50 andre større og mindre øer. Her boede vi på Coral Resort med pool for 1.100 baht inkl. morgenmad til os alle fem.
Chiang Mai
Vi tog et nattog fra Bangkok og det kostede ca. 170 kr. pr. næse. Det er yderst behageligt og man tager afsted ca. kl. 18.00 og er fremme om morgen. Husk ikke at booke en overkøje, den er smallere, koldere og overbelyst og selvom man trækker for, så kommer lyset ind for oven alligevel.
Når I ankommer så lad være med at lade jer narre af de firmaer, som står inde i foyeren. Hvis du går ud derfra kører de lokale songthaews og de koster ca. 30 baht person. Hvis I er en gruppe, kan i endda få nedslag.
Vietnam
HUSK HUSK HUSK: Du skal sørge for at få visum hjemmefra og så skal du vide at du også skal have en udrejsebillet. Ellers får du ikke lov til at komme ind i landet.
Der findes to taxifirmaer som du kan stole på i Ho Chi Minh City. De kører med taxameter og forsøger ikke at snyde eller forhandle. Disse hedder Vinasun og Mai Linh. Gå ud af terminalen og led efter disse selskaber. Lad dig IKKE friste af de øvrige meget ihærdige taxaselskaber. Det bliver dyrt!

Vi havde lejet en lejlighed uden for district 1 og det var fint for os, da vi som familie ikke havde behov for at komme ind i centrum, pga små børn. Dog vil jeg anbefale andre at finde noget i district 1. Taxakørsel er meget dyrere i Vietnam end i Thailand, selvom det er på taxameter.

Jeg vil klart anbefale, at man tager ind på krigsmuseet. Der er så meget spændende at se og læse om. Ydermere vil jeg anbefale et besøg i grotterne længere nord på. Det er muligt at køre turen MEGET billigt, ved selv at planlægge den. Ud over det kan man tage tidligt afsted så man er der før alle andre og man så kan få en guide for sig selv. Det er vildt at opleve, hvordan det en gang har set ud, hvordan de har levet under jorden, og hvordan de har haft diverse systemer til at forvirre og narre amerikanerne under krigen.

Mui ne: Da vi kom til Mui ne havde vi indtryk af at vi ligeså godt kunne ha´købt en charterrejse til gran canaria. Der lå hoteller på række, en masse restauranter, en masse butikker og en masse turister. Grunden til at vi faldt for Mui ne, var nok fordi at vi tog ud af byen. Faktisk 10 km væk. Vi boede på Full moon village som er et meget lækkert resort. Jeg kan klart anbefale det, hvis man er flere familier afsted. Man får et stort hus sammen med hver sit soveværelse og badeværelse. Man har sin egen have, med jacuzzi og samtidig kan man tage en svømmetur i poolen eller gå ned til havet. Det var et fantastisk ophold, som var lidt over budget 300 pr. nat, men det var det hele værd for de fem nætter, vi var der. Der er masser af mulighed for vandsportsaktiviteter, da der er store bølger. stranden er ikke så børnevenlig, men hyggelig at gå af og se på at alle fiskerne gør deres både klar til afgang.

Koh Lanta 

Vi boede på Seasandsun resort, som ligger på Klong beach. Et dejligt sted, hvor vi fik et værelse for 800 bath, inkl morgenmad. Der er pool på stedet, men man bor samtidig lige ned til vandet. Der ligger en masse hyggelige restauranter på begge sider af resortet. De laver også god mad på stedet, men er håbløse til engelsk.

Koh Ngai Her boede vi i en uge sammenlagt. Øen kan jeg ikke anbefale, hvis man godt kn lide at falde i snak med folk og eventuelt erfaringsdele. Det var vores indtryk, at det var meget private folk der boede på hotellet og det gjorde at vi var lidt pressede over at have vores børn der. Vi boede på Thanya Resort og det var et lækkert og ekslusivt sted, der findes andre billigere steder på Koh Ngai, tilmed også teltudlejning, hvis man er til det.

Maden er rigtig dyr på stedet og vi fandt ingen restauranter til billige penge.

Strandene er smukke og man kan gå tværs over øen til en helt øde strand. Så længe de varer. De er ved at bygge et resort der også

Koh Mook Vi forelskede os hovedkuls i Koh Mook efter Koh Ngai. Det var meget mere laid back afslappet og hyggeligt. Vi landede på det dejligste resort, Koh Mook garden Resort. Det ligger lidt væk fra bymidten, men det gør ikke noget for gåturen ind til byen er simpelthen så hyggelig. Rummene er ikke noget nævneværdigt, men her er så hyggeligt. Vi nyder virkelig at være kommet til at sted hvor alt er så hjemligt. Vi kan lade legetøjet ligge i restauranten, hvis vi finder på at gå en tur og vi føler os ikke i vejen med vores børn. Vi boede på garden Resort for 100 kr. pr. dag.

Der er en masse billigere restauranter, god kaffe på Sugars Coffee, rigtig gode snokle muligheder og så er der Emerald Cave som også er et besøg værd.

Man kan tage på ture fra øen og vi kan klart anbefale at man tager til Koh kradan, hvis ikke for at bo et par dage, så for at opleve en masse koraler.

Malaysia: 

Penang: 

Langkawi:

Koh Koh Khao: 

Koh Bulon Lae: 

Koh Adang: 

Koh Lipe: 

Koh Mook: 

Koh Samui: 

Koh Phan nang: